Jernbanestationen var også posthus, og stationsforstanderne var dermed også postmestre. Den første forstander var Simon Lenskjold, der fungerede til 1934, hvorefter Tage Jacobsen tog over.

 Postudbringningen til byen og det ret udstrakte opland blev besørget af to postbude, der gik eller cyklede rundt.  Det var ikke almindeligt, at folk havde brevkasser, så postsagerne blev afleveret personligt, blev lagt på gulvet  inden for døren, på et hjørne af køkkenbordet - eller hvor  det nu kunne falde sig. Der var ikke den overflod af tryksager at slæbe rundt på, som vore dages postbude må  slås med. Det, der fyldte mest i posttaskerne, var antagelig Vendsyssel Tidende.

 Stationen var et eksempel på smukt og funktionelt  byggeri. Den var bolig for stationsforstanderen og dennes  familie og rummede desuden en ventesal, et kontor med  forrum samt toiletter for de rejsende.

 Ventesalen var et velindrettet, kakkelovnsopvarmet rum  forsynet med smukt formede, gråmalede træbænke langs de  tre vægge. I væggen ind mod kontoret var der en dør, hvori  var anbragt en lem, der - indefra - kunne klappes ned, når  man ved en let banken tilkendegav, at man havde ønske om  at gennemføre postale forretninger. I væggen var der desuden et vindue med en sindrig af messing konstrueret  dobbeltslidske til udveksling af billet og betaling for samme. Et gardin var  normalt trukket for dette vindue, men det blev i behørig tid  før togets ankomst trukket fra, således at der blev givet  folk lejlighed til at erhverve den for togrejsen fornødne  rejsehjemmel. I ventesalens ene hjørne forefandtes et solidt  bord med plade af egetræ. På bordet henstod en metalbakke med  vandkaraffel og et antal glas, således at de rejsende kunne  vederkvæge sig. På det altid smukt skurede og sandstrøede  gulv var ved yderdøren placeret en grønemailleret spytbakke.