Erhvervsdrivende på adressen:

1908 skøde på matr. 30r fra Jens Peter Poulsen til Peder Jørgensen - kr. 480.
1916 skøde på matr. 30ah, 30ag fra S. F. Vestergaard til samme - kr. 225.
1916 skøde på matr.30ai fra Niels Chr. Pedersen til samme - kr. 3900.
1916 skøde på matr. 30ak fra Jens Peter Poulsen til samme - kr. 1125.
1917 skøde på matr. 30r, 30ag og 30ah + bygn. fra cykelhandler Peder Jørgensen til købmand og cykelhandler Carl Johan Christensen af Løkken - kr. 10.850.
1919 - 1980 skøde på 30r+30ag til cykelhandler Otto Johannes Christensen (fad. til søn) kr. 13.500.
1980 - 1986 Ducine Margrethe Christensen - enken efter OJC
1986 - 1986 Johannes Green Christensen - søn af OJC
1986 - ??  tømrer Ejvind Bak

Med tilladelse fra Børge Thomasen f. i V. Hj. 1920 refereres her, hvad han skriver i Vendsyssel Årbog 1997 i artiklen: "Hjermitslev - en stationsby på Løkken-banen" om: 

 Cykel- og radioforretning (Alstrupvej 10). 

Cykelhandler Johannes Christensen (1893-1966) og hustru Signe ejede i mange år ejendommen. De havde lejlighed og forretningslokale i stueetagen. På første sal var der indrettet to lejligheder. I et udhus - nu nedrevet - var der værksted med tilhørende ovnlakereri samt vaskehus. I en tilbygning til udhuset lokummer.
Johannes Christensen havde nedsat sig som cykelhandler, men fra midten af tyverne kom der så småt gang i radioudsendelserne, der annonceredes: "København - Kalundborg og Danmarks kortbølgesender". Cykelhandleren lod sig inspirere og blev radioforhandler. Symaskiner var der også at erhverve i butikken, som mod gaden havde en stor spejlglasrude, der flatterede de udstillede, forskelligartede objekter.
Ud over at passe sin forretning havde Johannes Christensen overskud til at være medlem af sognerådet, formand for sygekassen, kasserer i transformatorforeningen og i Hjermitslev Vandværk. Herudover gav han sig af med at bistå folk med at udfylde selvangivelserne. Han var - vil man forstå - en travl og på mange måder engageret borger.
Det var en lykke for cykelhandleren, at han havde Sabroe Larsen til at passe cykelværkstedet. Sabroe klarede punkterede slanger og X-ede hjul, og han forsynede cykellygterne med carbid. Disse carbidlygter, hvis klare gaslys skar sig vej gennem nattemulmet, gav en svag - lidt uhyggelig - hvæsende lyd fra sig. Til gengæld havde de - meget romantisk - farvede glas i siderne. Et lille rødt lys til venstre og et grønt til højre.
Ved forårstide fik damerne for at skåne kjolerne monteret nye net til at dække baghjulet. Nettene kunne være mangefarvede - næsten som påfuglehaler - men mere modne damer resignerede almindeligvis og nøjedes med sorte net.
Dengang talte man ikke om at genbruge - man gjorde det bare. Alle steder hvor det var muligt. Sabroe rensede de gamle cykelstel for rust og maling. Derefter blev de overstrøget med ny sort lak og opvarmet i timevis i en ovn med et stort antal primusbrændere. Sluttelig blev stellene på nydeligste måde stafferet af malermester Andersen på dennes værksted.
Alt kunne naturligvis ikke genbruges. Noget måtte kasseres. Det havnede i "cykeldyngen". Et himmerige for drenge med konstruktiv fantasi. Fund blev gjort. Køretøjer blev skabt. Lyse drengedrømme - og sorte fingre.
Den tekniske bevidsthed blev vakt i disse år - i radiofoniens, bilismens og flyvningens tidlige periode - men der var andre emner end teknik til debat på værkstedet hos Sabroe, der var særdeles velbegavet, meget belæst og et rart menneske. Mange debatter endte med, at der blev truffet aftale om en fisketur efter fyraften. Man cyklede så - en lille flok - med lange fiskestænger fastbundet på cyklerne ned til Ryås saftiggrønne bredder og  delte stilheden til sommernatten faldt på.