Byggeår 1907.

Erhvervsdrivende på adressen:

Der er her ligesom flere andre steder uoverensstemmelse mellem www.OIS.dk oplysninger om byggeår og oplysningerne nedenfor.

1911 - skøde på matr. fra Christen Stavad til bager Jens Chr. Stavad (fad. til søn) - kr. 1000.
1919 - skøde på matr. og bygn. til bager Andreas Andersen af Snevre - kr. 17.750.
1919 - skøde på samme til bager Knud Richardt Frederiksen - kr. 20.000.
1922 - auktionsskøde på samme som adkomst for bagerm. Jens Frederiksen af Hjørring og gdr. Thomas Chr. Jensen af Uggerby - kr. 4800.
1922 - skøde på samme til bagermestrene, brødrene C. P. Nielsen og N. P. Nielsen af Aalborg - kr. 16.500.
1922 - skøde på matr. 29i fra Poul Nielsen til bagermestrene C. P. Nielsen og N. P. Nielsen - kr. 375.
1942-43 - evt. forpagter - bager Knud Christensen.
1944-195? - bager Pedersen (den ældre)
195?-196? - bager Ejnar Pedersen (søn)
196?-20?? - forretningsindehaver Lilly Pedersen (enke)

Bagerhuset i 1917.
Klik på billeder for forstørrelse.

I tyvernes begyndelse blev bageriet drevet i fællesskab af brødrene Niels og Peter Nielsen. Niels var murer og havde i to omgange været i Canada. Da Peter, der var uddannet som bager , giftede sig i 1926, ansatte Niels en bagersvend - Carbuhn - der som sønderjyde havde deltaget på tysk side i første verdenskrig. Han skrev om krigsoplevelserne et mindre skrift, som blev kolporteret. Endvidere konstruerede han et dampskab til hjemmefremstilling af wienerbrød.

Der blev bagt rugbrød - 8 punds og 4 punds - sigtebrød og franskbrød med sprød skorpe, men ikke andalusisk syvkornsbrød eller lignende moderniteter. Endvidere smørkager og jødekager - 5 øre pr. stk. - samt diverse slags wienerbrød. Kransekager på bestilling, men altid leveringsdygtig i nogle dejlige 2-øres sukkerkringler.

I modsætning til nutidige forhold var der ikke stablet en masse tingeltangel an på disker. Der var god plads til at pakke brødet ind og til at ordne betalingen. Kasseapparat - og moms - var der ikke noget af. Pengene blev med en rask håndbevægelse strøget ned i en skuffe under disken.

Butikken havde åbent til ved 22-tiden, når folk havde fået deres aftenkaffe, og den sidste flok sultne karle, der  cyklede ind fra gårdene, var blevet mættede af  kalorierige smørkranse og lækre makronstænger...

Mon ikke det var i midten af tyverne, at bageren begyndte  at sælge is - kun om sommeren forstås - og kun på søndage.  Den til fabrikationen erhvervede ismaskine - et trækar med  en røreanordning i en kuldeblanding - blev overdraget en af  gadens drenge, der erholdt sin betaling i form af en  læskende is. Hjemmefremstilling af is blev dog kun praktiseret i få år, før AMA-IS fra Ålborg overtog  leverancen. Isskabe blev opstillet, og isbilen aflagde  ugentlige besøg.

I tyvernes begyndelse kørte bageren ud til omegnens gårde med brød. Det foregik med en let hestevogn, der var  forsynet med en gulmalet kasse - prydet på begge sider med  dekorative kringler. Senere anskaffedes en fordvogn - P 634 -  med kasselad.

 - pt. ingen oplysninger.