Blæshøjvej 32 |
Matr. 14al | Byggeår 1910 |
| Artikler | Udklip | Billeder |
|
Erhvervsdrivende og andre på adressen: Ifl. opl fra OIS.dk er huset bygget i 1910, men ifl. opl. neden for fra Skøde og Pante protokollen tilsyneladende først bygget senere. Det er ikke til at afgøre, hvad der er galt. 1914 skøde på matr. fra Peder Andersen Bak til skrædder
Erik Larsen - K 550 kr. |
|
|
Huset, Blæshøjvej 32, ses som det hvide hus til højre i billedet. |
||
| 1914 Peder Andersen Bak | ||
| Peder
Andersen Bak havde ejendommen, Blæshøjvej 24. Han har antagelig ejet
jorden/grundene imellem sin ejendom og sognefogedgården. Peder Andersen
Bak er far til Lars Bak, der overtog faderens ejendom og Otto Bak, der
boede på adressen, Assenbækvej 57. |
||
| 1914-19?? skrædder Erik Larsen (Skræ'r-Erik) | ||
| Erik
Larsen var een af de skræddere, der gik ud i hjemmene og syede.
Han har været en skrædder, der syede dagligdagstøj til folk. Lærer
Johanne Vestermark (Blæshøjvej 25) fortæller, at når hendes far skulle
have nye vadmelsbukser, foregik det på følgende måde. Et kæmpestort
hjemmespundet garnnøgle af hvidt uldgarn blev leveret til nogle folk, der
boede i huset på adressen Blæshøjvej 143 - halvvejs op ad Blæshøj. Manden kaldtes "Præst
Jens Peter" og konen hed Line. De vævede uldgarnet til et stykke
stof, der senere kom til Brønderslev for at blive farvet, behandlet med
sæbe, stampet og opkradset. Efter denne proces blev det til det holdbare
buksestof, vadmel. Og herefter var det Skræ'r-Erik, der syede
bukser og vest til hendes far af stoffet. |
||
| 19??-1952 drittelmager Niels Haugaard (1876-1952) | ||
| Niels
Haugaard og hustruen Dorthea (1884-1951) havde før de flyttede til huset
på ovennævnte adresse boet (ant.) til leje i Tårnhuset (Blæshøjvej
19), hvor drittelværkstedet var i kælderetagen. Jens Haugaard havde, som
naboerne en stor have bag huset. Her havde en bagerst i haven en hel del
frugttræer. |
||
| 1952-196? drittelmager Jens Haugaard (Drittel-Jens) | ||
| Sønnen,
Jens Haugaard, overtog huset efter forældrene. Drittel-Jens, som han
kaldtes, var "egen" - det betyder på vendsysselsk, at han
ikke var dum, men at han havde en særegen personlighed. Han fortsatte med
at lave smørdritler til mejeriet efter faderens død - og kom troligt
først på aftenen gående i sin sindige gangart fra hjemmet og ned mod
mejeriet med tre af sine nylavede dritler, der var ophængt over hans skuldre
med remme - to på ryggen og en foran. Der gik mange historier om Jens' lune og finurlige bemærkninger og udsagn. Han var inde som soldat i nogle få dage eller uger, indtil befalingsmændene fandt ud af, at Jens kunne de ikke afrette. Ved en session, hvor Jens stod på række med den andre menige soldater, blev han kaldt hen til befalingsmanden: "66 kom her hen!" Jens kom ikke, men stod med sit finurlige smil og svarede lunt, som den ægte vendelbo han var: "Do ka' li'sågodt kom her hen, der er lige lånth!" - Og så varede det vist ikke længe, inden befalingsmændene indså, at Jens kunne de ikke gøre til en lydig soldat, så han blev hjemsendt. |
||
