Elinstallatør Thomasens hus er beliggende helt til højre i billedet. Man ser hjørnet af huset, hvor der tidligere var butiksindgang. Det var fru Thomasen, der passede butikken i det daglige - se beskrivelsen nedenfor..

Drengen på billedet er bager Arne Nielsens søn Peter. 

På billedet ses i midten el-installatør Robert Thomasen og til højre hans hustru Maren.

Til venstre i billedet ses Elna Rasmussen - enke efter manufakturhandler Peter Rasmussen, Blæshøjvej 1.

I dette hus, som var det sidste Anton Christensen nåede at bygge, havde min far  Robert Thomasen (1893-1972)  sin forretning fra 1931.

 På første sal var indrettet en mindre lejlighed, hvor der årenes løb boede mange forskellige mennesker. Den der boede hos os i længst tid var Edith Nielsen, som i lighed med fire-fem andre damer i byen havde systue.

 Indgangen til butikslokalet var i det hjørne, der vendte mod Torvet, som vejkrydset i bymidten blev kaldt. Lysekroner og silkeskærme, som min mor syede, fyldte godt op i det lille lokale. På hylderne var der strygejern, sikringer og elektriske pærer - flest 15 watt. Der blev sparet på lyset. Strømmen var dyr i trediverne - en krone pr. kilowatt - ca. samme pris som i dag...

 En solidt bygget støvsuger af tysk fabrikat - "Sachsenwerke" - var udstillet og påkaldte sig opmærksomhed. Den var til udlejning - 25 øre pr. time - og blev flittigt benyttet af byens borgere. Bag disken var placeret et anlæg til opladning af de akkumulatorer, som leverede den nødvendige strøm til de første radiomodtagere.

 De første, der havde radio i byen, var stationsforstander Lenskjold og os. Det har været først i tyverne. Når stationsforstanderen og min far mødtes, diskuterede de modtageforholdene, der ikke var helt tilfredsstillende. Ikke altid kunne de med sikkerhed afgøre, om det var en violinkoncert, eller atmosfæriske forstyrrelser, der havde lydt.