Erhvervsdrivende på adressen:

1914 skøde på matriklerne fra Oluf Larsen Hedegaard til Afholdshjem A/S 
1914 - 1923 hotelejer Niels Hauerslev
1923 - 1946 hotelejer Frederik Jørgensen
1943-45 var Hotellet tvangslejet af den tyske besættelsesmagt
1946 - 1961 Hotelejer Rasmus Peter Jensen
1961 - 19xx Hotelejer Batsberg

Vester Hjermitslev Afholdshotel - 1917.

Med tilladelse fra Børge Thomasen f. i V. Hj. 1920 refereres her, hvad han skriver i Vendsyssel Årbog 1997 i artiklen: "Hjermitslev - en stationsby på Løkken-banen" om: 

HJERMITSLEV AFHOLDSHOTEL
Bygningen, hvor der nu er kro, blev i 1914 opført og ibrugtaget som afholdshotel, og det blev tilmed tinglyst, at "aldrig må udskænkning af stærke drikke finde sted på matrikelnummeret"...
Placeringen i jernbanestationens nærhed har vel givet forventninger om, at handelsrejsende, der kom til byen med toget, ville indlogere sig på hotellet. Folk, der kom med hestevogn, var der imidlertid også taget hensyn til, idet en såkaldt rejsestald var indrettet i udbygningen på kroens vestside. Rejsestalden blev dog ikke i trediverne brugt som hestestald, men til lidt af hvert. Således stod her en eller to senge - ikke specielt luksuriøse senge - men senge til afbenyttelse af landevejens farende svende. Og på de tider var der en del, der vagabonderede og hutlede sig frem ved at sælge snørebånd, barberblade og slige nyttige sager.
Når zigeunere med deres hestetrukne, maleriske vogne var på egnen, skete det også hyppigt, at de holdt rast ved rejsestalden.
Hotellets sal, der om vinteren blev opvarmet af en enorm kakkelovn, blev benyttet til sådanne store sammenkomster, som alle dage har fundet sted. Om vinteren var her således ofte bal for ungdommen. Det skete, at en gruppe unge mennesker lejede salen og inviterede til bal. Også politiske ungdomsforeninger - især V.U. - arrangerede danseaftener. Ingen havde endnu hørt ordet "diskotek", og rockmusikken var ikke blevet født. Der var ingen projektører og ingen blinkende lys, men der var lys i øjnene - og piger med strålende øjekast - når Kirkensgaards danseorkester spillede op.
Vinteren igennem blev der i salen gymnasticeret på livet løs af både børn og voksne. Der blev spillet dilettantkomedie og holdt danseskole. Der var andespil og tombola, og lejlighedsvis var der besøg af tryllekunstnere, slangemennesker, vækkelsesprædikanter og foredragsholdere med lysbilleder. Tro ikke, at stationsbyen i dens velmagtsdage var en soveby. Den mest koncentrerede aktivitet på hotellet udspillede sig i juledagene, hvor foreninger på stribe holdt julefest for børnene med sanglege og godteposer og sodavand.
Ganske vist var hotellet et afholdshotel, men det må ikke forlede nogen til at tro, at det kun var afholdsfolk, som kom der. Der blev - ude i natten - drukket stærke sager - også dengang. Og det gik ikke altid lige fredeligt til, men tilstedeværelse af ordensmagten - i skikkelse af sognefogeden med guldtresset kasket - kunne dog i reglen dæmpe gemytterne.
Den fornemste funktion, hotellet havde, var at fungere som rådhus. Der var ingen borgmester - ingen kommunalbestyrelse - ingen forvaltning - sognerådet med sognerådsformanden i spidsen klarede de sager, der måtte være. Det månedlige sognerådsmøde blev holdt i hjørnestuen. Døren til restaurationen blev lukket, og papirerne kom frem. På et tidspunkt blev også gardinerne trukket for vinduerne... Der blev ymtet lidt om, at  sognerødderne måske mente at kunne tilkomme en øl og en  snaps for veludført arbejde.