Brevet tilhører Karen Pedersen, Kaas. Hun har givet tilladelse til, at brevene må offentliggøres på denne hjemmeside./LT

Frihedsfest i Saltum maj 1945

Elna Rasmussen fortæller i et brev til datteren Karen om festen:

Far tog i middags til Brovst til frihedskomsammen - på cykel til Saltum, derfra i bil sammen med dem derfra.

I aftes var vi jo så til fest i Saltum, og det blev meget vellykket. Vi tog der op kl. 6 med Pakkebilen (rutebilen), alle frihedskæmperne fra Saltum og herfra marcherede uden for byen, hvor der var rejst en stor, smuk æresport, og der ventede vi så på gæsterne. De kom på slaget 6½, som ventet. Der var ca. 10 englændere og nogle fra Aalborg. Hele Saltum by var på benene. Vi gik så tilbage til ”Hotellet” (i Saltum), det er hos bager Mosgaard Madsen. Der var så fællesspisning for gæsterne og frihedskæmperne med damer. Ja, Wanting havde jo budt velkommen på gaden, og vi sang Kong Kristian, og den engelske nationalsang blev spillet af orkestret. Spisningen var meget festlig. Det var et pænt lokale, smukt pyntet og god mad. Vi begyndte med sild og mange og store snapse, dernæst en varm ret, hønsekød med snitter, dernæst et meget stort koldt bord, fiskefilet, bøf, tunge, lammesteg, ål med røræg, æg og tomat, salater, og til sidst ost. Englænderne var duperede over al den mad. De kunne ikke blive ved at smage det hele. Ved det bord vi sad, var der 12, deraf 2 englændere. De bød flittigt cigaretter rundt. Jeg røg to, de var meget gode. Vi sad ved bordet til kl. 9½.

Der var dans i købmand Sørensens gård. Vi dansede en enkelt dans. Der var mange unge fra Hjermitslev og Saltum. Jeg hilste på Else, mens jeg dansede, og jeg så Gerda Andreasen danse med en englænder. Jeg hørte, hun havde hovedpine om søndagen, af at ryge de stærke cigaretter, han havde budt hende. Vi stod og så noget på dansen, så kom én af købmand Sørensens sønner og sagde, at vi skulle komme derind. Lærer Landbo og os var så derinde og få et par glas vin. Vi sad der til kl. 12. Sønnen havde en englænder med inde. Han bød igen cigaretter, men da vi røg cigarer af Sørensens, gav han far én til hans datter, men far gav Landbo den til Ingeborg. Klokken 12 var vi igen samlet på Hotellet til pølse og øl, snaps og kaffe.

Det er ikke så nemt at fortælle det, så du får indtryk af det festlige. Der var jo mange taler og hurra’er. En officer talte, og en tolk oversatte for hver sætning. Far er gået ned til Elvine for at få et udklip af avisen, så kan du selv læse det.

Nu er alle flygtninge fra Ingstrup og Hjermitslev samlet på Kjettrupgaard, kun er der nogle syge i baptisthuset. Jørgensens (hotelværtsparet) er flyttet ind, og er vel også ved at gøre lidt rent. Der ser jo ikke godt ud, kan jeg tænke.