Peter Rasmussen til afhøring hos den
tyske besættelsesmagt i 1944
Datteren Karen
Pedersen, Kaas fortæller om faderens afhøring hos tyskerne.
Der var nogen, der havde skrevet smædeord om
tyskerne på Peter Rasmussens butiksvinduer. Det var i 1944.
Tidligt om morgenen, før Rasmussen var blevet klædt
på, blev han hentet af tyske soldater til afhøring på Hotellet, hvor de
tyske befalingsmænd havde hovedkvarter. Den eller så ulasteligt klædte
mand blev ført gennem byen i slippers, der var ikke tid til at få sko på.
Karen var i Brønderslev den dag, det skete, og mødte
her lærer Landbo og lærer Albertsen fra Hjermitslev. De fortalte, at
hendes far var taget af tyskerne. Hun tog straks en taxa hjem.
Der var få, der vidste, at Rasmussen var med i
frihedsbevægelsen, men at han uddelte illegale blade, var en kendt sag
for hans kone og ekspeditricerne i butikken. Fru Rasmussen vidste, at
hendes mand opbevarede disse blade i en aflåst skuffe i skrivebordet, så
da tyskerne havde taget Rasmussen med, tog hun initiativ til at få
skuffen dirket op og bladene fjernet, i frygt for at tyskerne skulle finde
på at ransage hjemmet. Det var snedker Pedersen, der blev tilkaldt til
opgaven med at dirke skrivebordskuffen op.
Anklagen, som Rasmussen blev udsat for fra tysk side,
drejede sig om, hvorfor han ikke havde fjernet de tyskfjendtlige ord, der
var skrevet på hans butiksrude. Efter nogle timers tilbageholdelse og
forhør, blev han dog løsladt. Så da Karen ved middagstid i taxa nåede
Hjermitslev, kom hendes far, stadig iført slippers, gående fra hotellet.
Smædeordene på butiksruden blev fjernet.
At en del vidste, at Rasmussen havde noget med frihedsbevægelsen at
gøre, viser følgende lille anekdote.
Kaptajn Kraft, som var øverstkommanderende for
kommandocentralen og de tyske styrker i Hjermitslev, boede under krigen i
huset Ingstrupvej 6. Han havde en oppasser, Nissen, der flere gange
dagligt sås rende med varmt vand fra hotellet til kaptajnens forbrug.
Nissen var fra det gamle danske land syd for grænsen. Han talte dansk og
var på vores side. Han havde kontakt med flere i byen, og snakken gik.
Bitte Post, post Chr. Jørgensen skulle engang have sagt til ham: ”Det
sajer a dæ, hvis I tå’r Peter Rasmussen, så fo’r I hile byj imå
jer!” - Hele Hjermitslev, det var en trussel, der ville noget!.