Lokalhistorie fra Vester Hjermitslev

Startside

Stationsbyen

Huse uden for stationsbyen

Gårde og husmandssteder

Hjermitslev i tidens løb

Oplistninger

Særlige temaer

Artikler

Billeder

Udklip

Kort

1800-tallet

1700-tallet

1600-tallet

Nyheder og links

Litteratur

Initialer

Om mig og mit arbejde 

Om oversigten over gårde og husmandssteder 


I et forsøg på at registrere gårde og husmandssteder, og ejere og fæstere af disse fra 1950 og så langt tilbage i tiden, som det har været muligt at komme, er systemet: Matrikler/ejere og brugere opstået.

Systemet er opbygget således, at årstallene fra 1950 og tilbage i tiden er anbragt i en lodret søjle i skemaets venstre side. I skemaets øverste vandrette felt findes matrikelnumrene fra 1 og frem efter, samt gård- og husnavne, hvor disse er kendte. Ved at bevæge sig fra 1950 og op igennem en given matrikelsøjle, kan man følge matriklens forskellige ejere og brugere/fæstere tilbage i tiden.

I en fil under området "Gårde og husmandssteder" er skemaets navne på ejere og brugere/fæstere alfabetiseret  efter fornavne, hvilket betyder, at eksempelvis slægtsforskere via navnet på en forfader kan finde frem til på hvilken matrikel, vedkommende har boet og tidspunktet herfor.

For overskuelighedens skyld har det været vigtigt for mig at adskille stationsbyens opståen og udvikling, fra sognets gamle gårde og huse, der for manges vedkommende har været beliggende samme sted langt tilbage i tiden. 

Før udskiftningen sidst i 1700-tallet var de enkelte gårdes jord spredt i småparceller mange steder i sognet. Udskiftningen betød, at gårdenes jord blev samlet i større arealer fortrinsvis omkring de enkelte ejendomme. Denne reform, der omfattede hele landet, medførte - for at få regnestykket med den ændrede jordfordeling til at gå op - at en del af gårdene udflyttedes fra det oprindelige landsbyfællesskab og eksempelvis til den tidligere fælles bymark. 

I Vester Hjermitslev har gårde og huse i det gamle landsbysamfund været beliggende omkring kirken og i området øst herfor på begge sider af Hedevejen. I gamle skrifter kaldes dette område for "Vester Hiermeslev Bye". En af vejene omkring kirken er i Hvetbo Herreds Tingbog fra 1600-tallet benævnt som Grandegaden.

Som følge af udskiftningen omfordeltes jorden til hjermitslevgårdene efter ovennævnte princip, men de fleste gårde blev, hvor de var. i området omkring kirken. I dokumenter fra Birkelse Gods, der ejede et flertal af gårdene, fremgår det, at seks af godsets fæstegårde udflyttes og en nedlægges. Hjermitslev Udflytter kaldes et  område på den såkaldte Hjermitslev Mark vest for stationsbyen. Hertil udflyttedes tre gårde, nemlig matriklerne 16, 17 og 18, Elmely, Eriksminde og kjærfamiliens gård. En enkelt gård, Hjertholm, var udflyttet tidligere til dens nuværende beliggenhed. . Det var Hjertholm, der har matrikelnummer 2. Tidligere var denne gård sammen med den nuværende Kirkensgaard, matr. 3, annexgårde/fæstegårde under Ingstrup præsteembede og havde før udflytningen haft navnet Store Kirkensgaard. Den var beliggende umiddelbart nord for den nuværende Kirkensgaard. En anden gård Lykkegaard, matr. 14, er udflyttet efter udskiftningen. Den var oprindelig beliggende ved vejkrydset i stationsbyen. I dette område lå før stationsbyens tid nogle få gårde og huse. 

Hjermitslev skole har "altid" været beliggende sydligst i sognet, antagelig med det formål, også at skulle betjene nabosognet, Alstrup. I denne sydlige del af sognet har der langt tilbage i tiden ligget nogle få gårde. Holmgaard, matr. 22, er en af dem og ligeledes en af de gårde i Hjermitslev, der kan følges langt tilbage i tiden. På gamle kort fra sidst i 1700-tallet løber Alstrupvej på vestsiden af såvel Holmgaard som Skovbogaardene. 

Hjermitslev- og alstrupgårdene har tilsyneladende fra gammel tid ligget på en linie fra Lemmergaard i nord, over gårdene omkring kirken, forbi gårdene i det senere stationsbyområde og til Holmgaard i syd, - og linjen fortsætter for alstrupgårdenes vedkommende. Årsagen hertil er antagelig, at den gode jord, jorden med den høje bonitet, ligger i et bælte vest for denne linje. I modsat retning øst for gårdene er kær og enge beliggende i et faldende terræn ned mod Assenbæk og Ryå.

De ejendomme, der er beliggende helt uden for dette system er stridegårdene og Myrtue. I gamle jordebøger tilbage fra 1600-tallet er disse gårde altid nævnt for sig, idet de - også i dyrkningsfællesskabets tid før udskiftningen - har haft deres jord omkring gårdene og dermed til dels været uden for landsbyfællesskabet. Det kom der en retssag ud af i forbindelse med udskiftningen, idet der blandt bønderne var enighed om, at den ændrede jordfordeling var til gode for alle, og at alle derfor skulle bidrage med heste, vogne og arbejdskraft i forbindelse med flytning og genopbygning af de udflyttede gårde. Bønderne i Stride og Myrtue mente dog ikke, at de skulle deltage i dette arbejde, da udskiftningen ikke kom dem ved. 

De fleste gårde i Hjermitslev er på udskiftningstidspunktet fæstegårde under stamhuset Birkelse. Stridegårdene hørte under godset Rødslet, der var beliggende der, hvor flyvepladsen ved Aalborg nu er. I ovennævnte sag var det derfor godset Rødslet, der til sidst gav fæsterne i Stride og Myrtue besked om i en vis udstrækning at bistå hjermitslevbønderne med genopbygningen af de udflyttede gårde.

I perioden fra udskiftningen sidst i 1700-tallet og indtil midt i 1800-tallet køber fæstebønderne i Hjermitslev deres gårde fri af godserne og de bliver selvejere.  

 


Lokalhistorie fra Vester Hjermitslev, en landsby i Hvetbo Herred - Vendsyssel.
Oplysningerne er samlet og redigeret af Lisbet Thorendahl - thorendahl.lisbet@gmail.com