- om Ane Thorkilde Andersen f. Mortensen - 
(i perioden fra sidst i 1880'erne og til sin død er Thorkilde bosat i V. Hjermitslev på adr. Assenbækvej 16)

Thorkildes far, Niels Christian Mortensen, født 1822 i Hjermitslev og død samme sted i 1911. 

Engang i 1880'erne bliver Thorkilde gift med murer (Niels) Kristen Andersen. Hvor han er født, vides ikke. Parrets bryllup er ikke at finde i kirkebogen for Hjermitslev, og hvor parret har boet i deres første ægteskabsår, fremgår ikke. Vist er det derimod, at Kristen Andersen den 18. april 1889 rejser til Amerika, og fra denne rejse har han lavet dagbogsnotater, som kan læses under siden, Assenbækvej 16. I folketællingen 1890 er Thorkilde således alene med de tre ældste børn - Ane på 8, Elisabeth på 3 og Alfred, der er 1 år gammel. Thorkilde har her stillingsbetegnelsen, detaillist, hvilket vil sige, at hun er butiksindehaver. Efter et par år vender Kristen Andersen tilbage til Danmark og Rigmor Jørgensen mener, at parret herefter bygger huset på Assenbækvej. Det passer nu ikke med OIS/ejendomsregistrets oplysning om byggeår for ejendommen.

I 1902 rejser Kristen Andersen igen til Staterne. Rigmor Jørgensen antyder, at det for hende er uklart, om han forventede at få familien over senere eller om, der ved denne afrejse var tale om en uformel skilsmisse. Rigmor Jørgensen er ligeledes usikker på, om der på noget tidspunkt kommer penge fra Kristen Andersen til forsørgelsen af de ni børn, der foruden de tre ovennævnte drejer sig om Francisco, der døde som 12-årig, Oscar, Anna, der døde i barselsseng, Kirstine, Erik og Marinus. Den sidste huskes stadig af mange hjermitslevfolk, som den aktive gartner Marinus Andersen i 1950'ernes Hjermitslev.

Hvorvidt Thorkilde og ægtefællen efter hans afrejsen til Amerika i 1902 opretholdt kontakten, vides ikke. Men en kontakt mellem faderen og børnene må der have været, idet datteren Elisabeth som voksen rejser over til faderen med den begrundelse, at han ikke skal være helt alene derovre i det fremmede. Under Første Verdenskrig sender hun pakker hjem til Thorkilde, men efter krigens ophør går forbindelsen i stykker og genoptages ikke siden.

Men Thorkilde klarer sig. - Af billedsamlingen under siden, Assenbækvej 16,  kan man se, at Thorkilde i perioden under og efter Første Verdenskrig udlejer dele af sit hus som værksted for håndværkere, maler Andersen og skrædder Hansen - og måske boede håndværkerens familie i den selvstændige lejlighed, der i hvert tilfælde i 1950'erne var på første sal i gartnerens hus. Om Thorkilde også havde en form for gartneri, vides ikke, men at hun handlede med forskelligt er sikkert. Allerede ægtefællen, da han var på banen, havde titlen detaillist - og som det kan ses af folketællingen 1890, har Thorkilde overtager denne beskæftigelse. I Hvetbo Herreds Tingbog findes en retssag, der blev ført mod hende på grund af et indkøb af ligkister, som hun formentlig har haft problemer med at få betalt - så man må gå ud fra, at hun har handlet med lidt af hvert.
 
Flere kilder fortæller, at hun oprettede et slags pensionat for de "banebørster", der i tiden før 1913, hvor Løkkenbanen blev anlagt,  arbejdede med udlægning af skinner i lokalområdet. Rigmor Jørgensen fortæller, at byens folk fandt det modigt af Thorkilde, at hun turde omgås disse "børster". Men der var aldrig nogen af dem, der gjorde hende noget. Thorkilde havde gang i mange ting. Hun oprettede også en slags skole for pigebørnene i byen, hvor de kunne lære forskellige former for håndarbejde. Også for sang og rim havde hun evner. Hun blev forfatter til mange festsange - hvoraf hendes bryllupssang til gartnerparret Marie og Marinus Andersens bryllup er at finde under "Artikler og festsange" på siden, Assenbækvej 16.

Thorkilde Andersen har utvivlsomt været en velbegavet, foretagsom og opfindsom kvinde, der har haft sine meningers mod. Hun var i en årrække formand for Kvindesamfundet i lokalområdet.