Huset - Assenbækvej 13 -
har ikke ændret sig meget, siden det blev bygget - hverken med hensyn til
grundstruktur eller vinduer/døres placering. Huset har, som det kan ses,
en smal havestrimmel på begge sider af huset, men til gengæld en ret
stor have bag ved huset. Som det er beskrevet andet sted var det
pensioneret førstelærer Jensen, der lod huset bygge, da han på grund af
sukkersyge gik tidligt på pension. Matriklen, som det grønne hus til
højre ligger på, var oprindelig en del af lærer Jensens have, men da
mekaniker Thøger Nielsen giftede sig med lærer Jensens barnebarn, Inger,
solgtes denne del af grunden fra. Her byggede Inger og Thøger huset i bungalowstil
med privatbolig på førstesalen og mekanikerværksted i niveau med
landevejen. |