Med tilladelse fra Børge Thomasen f. i V. Hj. 1920 refereres her, hvad han skriver i Vendsyssel Årbog 1997 i artiklen: "Hjermitslev - en stationsby på Løkken-banen" om: 

 Andelsmejeriet "FÆLLESMAAL" (Alstrupvej 01). 

Mejeriet lå centralt. Det var noget centralt. Det spillede en væsentlig rolle i byens og egnens daglige liv.

Allerede i den tidlige morgen steg en røgfane til vejrs fra mejeriets høje skorsten. Samtidig bevægede de hesteforspændte mælkevogne sig fra ejendom til ejendom og samlede op spandene - jungerne - med den nymalkede mælk. Fra alle verdenshjørner stævnede de mod det fælles mål, mejeriets rampe, hvor der gennem den søndre døråbning foregik aflevering af mælken, der straks blev vejet - af hensyn til afregningen - således at den videre behandling prøveudtagning, pasteurisering, centrifugering og smørkærning - kunne gå i gang.
I maskinhallen roterede dampmaskinens røde svinghjul, og lyden fra de rytmiske stempelslag, fra remtrækkene og fra mælkejungernes kureture på det våde gulv blandede sig med mejeristernes og mælkekuskenes morgensnak i den dampmættede luft.
Når mælken var afleveret ved den søndre døråbning, rykkede vognene frem til den nordre. Her tilbageleveredes jungerne - nu påfyldt den skummede mælk og eventuelt kærnemælk til god forplejning af bøndernes grise og kalve. Men også folk på gårdene skulle forplejes og have forsyninger. Det var ikke kun smør og ost, der skulle med tilbage, også bagerbrød og købmandsvarer, foderstoffer og brændsel, og nu og da en alen elastik, der blev skikket med mælkekuskene til videre besørgelse på hjemturen. Man må erkende, at logistikken i landbrugesektoren er ændret siden da... 
For byens befolkning var der adgang til at købe dagfriske mælkeprodukter i mejeriudsalget. Her mødte fruer og frøkener op med blåemaillerede mælkespande - hver dag - køleskab var der ingen, der havde. 
Mejeriet havde brug for at kunne køle. Det klaredes meget naturligt ved - hen på vinteren - at samle isen fra omegnens damme. Der blev "iset", når isen var så tyk, at den ku’ bære. Et forhold der unægtelig vakte en del græmmelse hos ungdommen.
Isen opbevaredes i en gavlvendt træbygning umiddelbart syd for mejeriet. Bygningens vestende, der udgjorde ishuset, var opført med dobbelte vægge med mellemliggende tørvesmuld. I husets østende var der oplagring af store mængder lyng, der blev brugt til optænding under dampkedlen. Lyngen blev hentet vesterude om efteråret. Den fyldte rummet med en karakteristisk, krydret, sød og lidt snerpende lugt.
Varme skulle der bruges meget af - ikke kun til mejeriets egentlige driftsopgaver - også til det offentlige baderum, der var indrettet, blev der ført varmt vand. Her kunne man for en 25-øre gennemgå en grundig renselsesproces.
Det første "Fællesmaal" blev bygget i 1890. I 1930 blev de nuværende bygninger opført, og nye maskiner - bl.a. en ismaskine installeredes, men en lidt vemodig dag i 1960 slukkedes fyret under kedlen - og der var ikke længere noget "Fællesmaal''.

Mejeriet nedlægges i 1967 og købmand Johs. Olesen fra købmandsgården Assenbækvej 1 - køber matr. og bygninger.
I 1967 overtog Johs. Olesen mejeriet "Fællesmaal", som han indrettede med isenkram og hårde hvidevarer samt indrettede det resterende til forretningslokaler og boliger. Hvetbo Herreds Sparekasse havde en lang årrække (1967-1985) filial i bygningens nordlige del.  Også Landboforeningen havde kontor i bygningen (1985-2006), hvorefter foreningens kontorer blev centraliseret og flyttet til Brønderslev.