Rebslager Jens Nicolaj Christensen 1875-1949
 Rebslageren byggede huset i 1916 og boede der med sin familie indtil 1949, hvor han og hustruen i maj måned døde med få dages mellemrum.
Som det kan ses nedenfor, køber rebslager J. N. Christensen husmatriklen i 1904 og rebslagerbanen i 1906. Han og familien må de første år have boet et andet sted, idet huset først blev bygget i 1916
.

Rebslagerens hus er det første fra højre. Bemærk den høje trappe med jerngelænder op til indgangsdøren. Det høje vindue til højre for døren er en form for butiksvindue. I gangen og inden for vinduet lå ruller af reb i forskellig tykkelse.

En virksomhed af helt usædvanlig art var dette rebslageri, som Jens Christensen (1875-1949) drev; Fra et mindre træskur i haven strakte reberbanen med de dekorative, rebbærende opstalter - mikkerne - sig næsten 100 meter mod vest. I skuret var spindehjulet - et stort træhjul med en bred fælg - fastgjort på en solid, jordgravet stolpe.

 Under spindingen - hvor rebslageren bevægede sig langsomt baglæns hen ad banen - holdt hans kone Johanne eller en af de smækre, rødhårede døtre spindehjulet i uafbrudt og ensartet rotation ved med hænderne at påvirke en stiv til spindehjulet fastgjort rundholdt.  
Råvarelageret af sisal og hamp, der mestendels kom fra Rusland, opbevaredes i et kælderrum, hvorfra fremmedartede dufte kunne slå en i møde.

 I stueetagen var der et mindre salgslokale, hvor tre- og fireslået reb, store tovruller og mangeartede grimer var lagt frem til beskuelse. Rebslageren afhændede også sine produkter gennem agenter, men tog endvidere selv rundt til markeder og dyrskuer og gjorde forretninger. Også på Hjermitslev Dyrskue, der hvert år blev holdt øst for byen, havde rebslageren en stand.

 Afholdsbevægelsen optog Jens Christensen stærkt, og hen bestred i flere perioder poster i lokalafdelingens bestyrelse.