Startside
Stationsbyen
Huse
uden for stationsbyen
Gårde og
husmandssteder
Hjermitslev i tidens løb
Oplistninger
Særlige
temaer
Artikler
Billeder
Udklip
Kort
1800-tallet
1700-tallet
1600-tallet
Nyheder og links
Litteratur
Kilder
Om mig og mit arbejde
| |
Alstrupvej
10 |
Matr.
30r beboelse.
Matr. 30ag værksted |
Byggeår 1916. |
Artikler |
Udklip |
Billeder |
Erhvervsdrivende
på adressen:
1908 skøde på matr. 30r fra Jens Peter Poulsen til Peder
Jørgensen - kr. 480.
1916 skøde på matr. 30ah, 30ag fra S. F. Vestergaard til samme - kr.
225.
1916 skøde på matr.30ai fra Niels Chr. Pedersen til samme - kr. 3900.
1916 skøde på matr. 30ak fra Jens Peter Poulsen til samme - kr. 1125.
1917 skøde på matr. 30r, 30ag og 30ah + bygn. fra cykelhandler Peder
Jørgensen til købmand og cykelhandler Carl Johan Christensen af Løkken - kr. 10.850.
1919 - 1980 skøde på 30r+30ag til cykelhandler Otto Johannes Christensen (fad.
til søn) kr. 13.500.
1980 - 1986 Ducine Margrethe Christensen - enken efter OJC
1986 - 1986 Johannes Green Christensen - søn af OJC
1986 - ?? tømrer Ejvind Bak
|
|
Alstrupvej 10.
Bemærk overetagen, hvor der var/er to lejligheder. |
1908
- Jens Peter Poulsen udstykker matr. 30r. |
Jens
Peter Poulsen sælger matr. 30q til rebslager Jens Nicolaj Christensen.
Maltgører
Jens Peder
Poulsen "Måltj-Peter"/"Malt-Peter" er født i 1860 i V.
Hj. og søn af gdr. Poul
Jensen, Bondensgaard (Thomas P. Hejlesvej 5). Han var far til vognmand Poul Jensen
Poulsen (Alstrupvej 11) og smed Arild Poulsen (Blæshøjvej 29) og bror
til trikotagehandlerske Maren Poulsen, Alstrupvej 6. Jens
Peter Poulsens bror Christian Hjærtholm Poulsen overtog fødegården -
Bondensgaard. Om
det er arven herfra, der har gjort Jens Peter Poulsen til ejer af jorden
på begge sider af Alstrupvej vides ikke, men i det første årti af
1900-tallet udstykker og sælger han grundene her. Allerede i 1897 køber
han matr. 30a for kr. 6.900 og flere andre matr. med nummeret 30+et
bogstav. Disse matr., der er beliggende vestligst på Blæshøjvejs
sydlige side, videresælger han i det andet årti af 1900-tallet.
At Jens Peder Poulsen skulle
være blevet en velhavende mand ved salg af ovennævnte byggegrunde kan
barnebarnet Gunnar Poulsen, Gug ikke mindes at have hørt i familien. Han
kan derimod fortælle, at
Jens Peter Poulsen var maltgører, hvilket arbejde bestod i at lave Malt,
som han solgte til bryggeriet URBAN i Aalborg.
Gunnar Poulsen, Gug er søn af den kendte kogekone Anna Poulsen og
vognmand Poul Jensen Poulsen og således barnebarn af Malt-Peter, som Jens
Peter Poulsen kaldtes.
|
1897-1917
- cykelhandler Peder Jørgensen |
Cykelhandler
Peder Jørgensen tilkøber matriklerne 30ah+30ag+30ai+30ak. Da han sælger
i 1917 er det kun hovedmatriklen 30r+30ag(værksteds/havematr.)+30ah.
30ai+30ak er ant. købt med spekulation for øje og ved salg til
nedenstående CJC allerede videresolgt.
|
1917-1919
- købmand og cykelhandler Carl Johan Christensen af Løkken |
Carl Johan Christensen
var far til cykel- og radioforhandler Otto Johannes Christensen. Matr.
30ai frasælges inden videresalg til sønnen.
|
1919-197x
- cykelhandler Otto Johannes Christensen |
Med tilladelse fra Børge Thomasen f. i V. Hj. 1920
refereres her, hvad han skriver i Vendsyssel Årbog 1997 i artiklen: "Hjermitslev - en stationsby på
Løkken-banen" om:
Cykel- og radioforretning (Alstrupvej 10).
Cykelhandler Johannes Christensen (1893-1966) og hustru Signe
ejede i mange år ejendommen. De havde lejlighed og forretningslokale i
stueetagen. På første sal var der indrettet to lejligheder. I et udhus -
nu nedrevet - var der værksted med tilhørende ovnlakereri samt vaskehus.
I en tilbygning til udhuset lokummer.
Johannes Christensen havde nedsat sig som cykelhandler, men fra
midten af tyverne kom der så småt gang i radioudsendelserne, der
annonceredes: "København - Kalundborg og Danmarks kortbølgesender".
Cykelhandleren
lod sig inspirere og blev radioforhandler. Symaskiner var der også at
erhverve i butikken, som mod gaden havde en stor spejlglasrude, der
flatterede de udstillede, forskelligartede objekter.
Ud over at passe sin forretning havde Johannes Christensen overskud
til at være medlem af sognerådet, formand for sygekassen, kasserer i
transformatorforeningen og i Hjermitslev Vandværk. Herudover gav han sig
af med at bistå folk med at udfylde selvangivelserne. Han var - vil man
forstå - en travl og på mange måder engageret borger.
Det var en lykke for cykelhandleren, at han havde Sabroe Larsen til
at passe cykelværkstedet. Sabroe klarede punkterede slanger og X-ede
hjul, og han forsynede cykellygterne med carbid. Disse carbidlygter, hvis
klare gaslys skar sig vej gennem nattemulmet, gav en svag - lidt uhyggelig
- hvæsende lyd fra sig. Til gengæld havde de - meget romantisk - farvede
glas i siderne. Et lille rødt lys til venstre og et grønt til højre.
Ved forårstide fik damerne for at skåne kjolerne monteret nye net
til at dække baghjulet. Nettene kunne være mangefarvede - næsten som påfuglehaler
- men mere modne damer resignerede almindeligvis og nøjedes med sorte
net.
Dengang talte man ikke om at genbruge - man gjorde det bare. Alle
steder hvor det var muligt. Sabroe rensede de gamle cykelstel for rust og
maling. Derefter blev de overstrøget med ny sort lak og opvarmet i
timevis i en ovn med et stort antal primusbrændere. Sluttelig blev
stellene på nydeligste måde stafferet af malermester Andersen på dennes
værksted.
Alt kunne naturligvis ikke genbruges. Noget måtte kasseres. Det
havnede i "cykeldyngen". Et himmerige for drenge med konstruktiv
fantasi. Fund blev gjort. Køretøjer blev skabt. Lyse drengedrømme - og
sorte fingre.
Den tekniske bevidsthed blev vakt i disse år - i radiofoniens,
bilismens og flyvningens tidlige periode - men der var andre emner end
teknik til debat på værkstedet hos Sabroe, der var særdeles velbegavet,
meget belæst og et rart menneske. Mange debatter endte med, at der blev
truffet aftale om en fisketur efter fyraften. Man cyklede så - en lille
flok - med lange fiskestænger fastbundet på cyklerne ned til Ryås
saftiggrønne bredder og delte
stilheden til sommernatten faldt på.
|
Lejere i cykelhandlerens to lejligheder på 1. sal.
Her boede i den sydlige lejlighed først i 1920'erne Elektriker
Thomsens familie. I den anden lejlighed familien Sørensen, der senere
flyttede til Saltum og fik en marskandiserforretning, som små børn
lærte Sørensens Lis og Thomsens Børge hinanden at kende - mange år
senere blev de gift. Efter Sørensens flyttede slagter Pedersen ind i den
nordlige lejlighed. Slagter Pedersen havde på det tidspunkt ingen
forretning. Han købte halve grise, som han bar op i lejligheden, hvor han
udskar dem. Herefter kørte han rundt i omegnen og solgte kød. I 1932 fik familien slagterforretning øst i
byen, Assenbækvej 14..
Senere måske efter flere lejere flyttede hjemmesygeplejerske, enkefrue Gade var en af
lejlighederne. Chauffør Emanuel Jensen og hustruen Marie (rebslagerens Marie)
boede i en af lejlighederne. Efter I den sydlige lejlighed boede i 1940'erne familien
Skadhauge.
|
|