Lokalhistorie fra Vester Hjermitslev

Startside

Stationsbyen

Huse uden for stationsbyen

Gårde og husmandssteder

Hjermitslev i tidens løb

Oplistninger

Særlige temaer

Artikler

Billeder

Udklip

Kort

1800-tallet

1700-tallet

1600-tallet

Nyheder og links

Litteratur

Kilder

Om mig og mit arbejde 

Blæshøjvej 13

Matr.  14an Byggeår  mellem 1917 og 1920
Artikler Udklip Billeder

Erhvervsdrivende og andre på adressen:

1917 skøde på matr. fra A. A. Engelund til Jens Pedersen af Thise - kr. 800.
1920 skøde på matr. med bygning til Dorthe Kirstine Philitine Christensen  - kr. 5000. (fad. til datter).
1925 skøde til malermester
Anders Chr. Andersen  - kr. 7000 (til svoger). 
1973 malermester Emil Andersen (mod. til søn)

Huset er nedbrændt i 1986 og ikke genopbygget.

Malermester Andersens  hus er det femte i husrækken. Billedet er fra 1980'erne.

1917 fra A. A. Engelund 
- endnu ingen oplysninger
1917 Jens Pedersen af Thise
- endnu ingen oplysninger
1920 Dorthe Christine Philitine Christensen
- endnu ingen oplysninger
1925 malermester A. Chr. Andersen (1882-1960)

Med tilladelse fra Børge Thomasen f. i V. Hj. 1920 refereres her, hvad han skriver i Vendsyssel Årbog 1997 i artiklen: "Hjermitslev - en stationsby på Løkken-banen" om: 

Malermester A. Andersen (Blæshøjvej 13)

 Malermester Andersen var i mange år formand for borgerforeningen. Han var meget dygtig i sit fag. Mestrede skiltemaling, løste stafferingsopgaver og udførte den fineste egetræsådring på døre og møbler.

 Boligen, der nu er nedrevet, var bygget i to etager mod gårdsiden, hvor værkstedet var beliggende, og i en etage - en lidt høj etage - mod gaden. Trappen, der førte op til entreen, var flankeret af smukt formede rørgelændere af skinnende messing, altid nypudsede og højpolerede.

 På facaden kundgjorde et fornemt skilt med flerfarvet laugsskjold, at her havde malermester A. Andersen sin virksomhed. Af familien Andersens fire sønner gennemgik de tre - Kresten, Jens og Emil -  lærlingeuddannelsen hos deres far.

 Det skal også nævnes, at malermesteren udnyttede sin hvide malerjakke i forbindelse med et andet job. På sommerdage, når der var fest på Thise Bakker, virkede han lejlighedsvis som kelner i den højt beliggende og meget maleriske pavillon, hvor man kunne nyde en kop kaffe eller en sodavand til den milevide udsigt over det storladne slette- og moselandskab, der strakte sig til den sydlige horisont.

1973 - 1986 maler Emil Andersen
Emil Andersen var ugift. Han var udlært hos faderen og i mange år svend hos ham. Han overtog malerforretningen efter faderens død i 1960 og har formentlig overtaget huset i 1973 efter moderens død. 20. januar 1986 nedbrændte huset. Emil var på det tidspunkt førtidspensionist, og da huset af forskellige grunde ikke måtte genopbygges, levede han sine sidste år på plejehjemmet i Hjermitslev.
 


Lokalhistorie fra Vester Hjermitslev, en landsby i Hvetbo Herred - Vendsyssel.
Oplysningerne er samlet og redigeret af Lisbet Thorendahl - thorendahl.lisbet@gmail.com