Ø G E N A V N E -
OG - T I L N A V N E
fra
Vester Hjermitslev og Alstrup sogne - indsamlet af Lisbet
Thorendahl
Det
er Børge Møller, Klosterjordet 4, 9000 Aalborg, der er initiativtager
til denne indsamling af øgenavne, og han indleder sin oplistning fra
Jetsmark sogn med følgende citat fra Carsten Jensens bog „VI, DE
DRUKNEDE „.
”Alle
i vores by har en historie, men den er ikke fortalt af dem selv. Den har
en ophavsmand med tusind øjne, tusind ører og fem hundrede penne, der
ustandselig noterer!” - - øgenavne er omgivelsernes historie om hver
enkelt af os.
Øgenavne
-
dialekt
|
Oversættelse
|
Om
personen og øgenavnet
|
Bette Amerika (stednavn)
|
Lille Amerika
|
Et udsted i det
sydvestlige Hjermitslev, hvor fattigfolk boede.
|
Bette Bilka (butik)
|
Lille Bilka
|
Lilly Pedersens
bagerbutik, der op igennem 1980’erne blev til en butik med et
alsidigt udvalg.
|
Bette Pi' Bak
|
Lille Peder Bak
|
Gårdmand Peder Bak var i
modsætning til ”Lång Pi Bak” en lille mand
|
Bette Schackenbor (gård)
|
Lille Schackenborg
|
En gård i Alstrup, der
op gennem 1990’erne er blevet udbygget med tårne og spir.
|
Bette-Chresten
|
Lille Chresten
|
Chresten Trudslev var
ikke høj og som barn en særdeles adræt gymnast - måske derfor
navnet - og - i særdeleshed for at adskille han fra andre, der hed
”Chresten”
|
Bette-Grete
|
Lille Grete
|
Grete boede i et af
husene i Søndergade, nu Alstrupvej. Hun var en net lille kone
|
Bette-post
|
Lille post
|
Chresten Jørgensen var
post og i modsætning til post Ejner - en lille mand
|
Chren-Pu
|
|
Chr. Poulsen fra
Annexgaarden i Alstrup var en dygtig fodboldspiller. Øgenavnet
hentydede til, at han
var god til at skyde til bolden.
|
Drittel-Jens
|
-
|
Jens Haugaard var
drittelmager
|
Drænmaj
|
Drænemanden
|
Niels Chr, Nielsen. Han
boede på en lille ejendom ”Fallen” vest for V. Hjermitslev
udflyttet. Han giftede sig med den gamle drænemands datter. Han
havde aldrig selv haft den beskæftigelse, men blev på grund af
svigerfaderen hele livet kaldt ”Drænmaj”.
|
Dæ bette skomajer
|
Den lille skomager
|
Chr. Pedersen - en lille
mand. Han var lappeskomager og boede i Enkestræde, nu Thomas P.
Hejlesvej, sammen Stense Hansen, der var kendt og elsket for sit
gode humør. Hun var vaskekone og hjælpekone for kogekonen Anna
Poulsen ved store fester.
|
Dæ bette skræ’er
|
Den lille skrædder
|
Det var der to skræddere,
der kaldtes på grund af deres ringe højde. De boede begge på Blæshøjvej.
Den ene var skrædder Niels Nielsen og den anden var søn af skrædder
Engelund. Hans navn var Niels Aage
|
Dæ lång Peter - Alstrup
|
Den lange Peter
|
Peter var gift med
syersken Emma. De boede på Løthvej i Alstrup. Han var en høj
mand, der arbejdede på Saltum teglværk
|
Dæ skøne kune
|
Den rare kone
|
Navn ukendt. Hun boede
med sin mand i et af husene på vestsiden af Alstrupvej. Betegnelsen
gik på hendes væremåde og ikke på udseendet
|
Dæ tyk Nørgaard
|
Den tykke Nørgaard
|
Redaktør Jacob Nørgaard.
Det var vist et øgenavn børnene gav den store, tykke mand
|
Fessor Kaj
|
Professor Kaj
|
Kaj Spaun Sørensen fra
Alstrup. Han var en klog fyr.
|
Fisker-Nørgaard
|
Fiskemand Nørgaard
|
Nørgaard solgte fisk.
Han havde også en træskoforretning, og så havde han Hjermitslev første
offentlige bibliotek i en stue ved siden af butikken.
|
Futhust
|
Futhuset
|
Et hus på Karsevej, der
oprindelig havde ”Futgråben” som nabo neden for sin have.
Mejeriet havde afløb til ”Futgråben”, hvori futmælken - altså
kasseret valle, flød som en blålig, surtlugtende strøm
|
Futmaj
|
Futmanden
|
Navn ukendt. ”Futmaj”
boede selvfølgelig i ”Futhust” sammen med ”Futkunen og futbønen”
|
Fynbo-Knuv
|
Fynbo-Knud
|
Knud Knudsen, der som
barn efter nogle dages ferie på Fyn kom hjem med en fynsk sprogtone
eller et par fynskprægede ord - havde resten af livet navnet Fynbo
Knuv.
|
Fætter laksko
|
-
|
Kristian Sørensen Nørgaard,
kaldet Kristian Kjær. Han havde sit hjem i ejendommen ”Falden”
vest for Hjermitslev udflytter. Hans mor var Anine Kjær. Det fortælles,
at han var særdeles god til at danse, og at han var en af de første
i Hjermitslev, der fik laksko.
|
Kikke-Karoline - Alstrup
|
-
|
Karoline Christine
Pedersdatter f. 1832 i Alstrup - boede som voksen i fattighuset - Præstegaardshuset
i Alstrup. Hun ernærede sig ved tiggeri. Både hendes mor og mormor
havde navnet ”Kikker”. Ingen ved hvad navnet hentyder til.
|
Litj-Alfer
|
? Alfred
|
Daglejer Alfred Nielsen
havde ligesom sin far øgenavnet ”Litj” knyttet til sit fornavn.
Betydning af ordet ukendt, det kunne betyde ”le”.
|
Lång Pi Bak
|
Lange Peder Bak
|
Peder Bak var en lang
tynd mand.
|
Måler-Emil
|
Maler Emil
|
Emil Andersen var maler
|
Måltj-Peter
|
Malt-Peter
|
Boede i huset - Blæshøjvej
29 - vest for snedker Ribergaard, hvor senere hans søn, Arild
Poulsen, byggede
”funkis”.huset i et for den tid moderne design.. Dette oplyst af
Karen Pedersen, Kås.
|
Nassihust
|
Nazihuset
|
Efter Anden Verdenskrig
kom en stor familie til Vester Hjermitslev. De skulle efter sigende
have været nazister under krigen. Det hus eller de huse, de i
tidens løb kom til at bo i blev betegnet som ”nassihusene”
|
Ni’els mannebøn
|
Niels med de mange børn
|
Niels Laurits Nielsen
boede med hustru og børn på adressen, Blæshøjvej 78.
|
Pankajesmej
|
Pandekagesmeden
|
Manden var smed og boede
oppe i nærheden af strideområdet, hvorfor han fik dette øgenavn
er ukendt.
|
Pankajesmejs æbelskyver
|
Pandekagesmedens æbleskiver
|
Smeden havde to små og
runde døtre. De fik navnet ”pankajesmejs æbelskyver”
|
Post-Ejner
|
-
|
Ejner Nielsen var post.
|
Ringer-Las
|
Ringer Lars
|
Lars Larsen boede på
adr. Blæshøjvej 66. Han var ringer og graver ved Vester
Hjermitslev kirke.
|
Røj-Lass
|
Røde Lars
|
Gårdskarl Lars Andersen
var rødhåret, deraf navnet. Han fortalte Svend Nissen, der var
hans arbejdsgiver i firmaet Drustrup & Hansen, at han var et
”lokkebarn”, hvilket vil sige, at han er født uden for ægteskab.
|
Sibe-Nilsen
|
Sæbe Nielsen
|
N. P. Nielsen havde
sammen med sin kone en butik, der kaldtes ”sæbehuset”
|
Singer
|
Symaskinereparatør Carl
Alexander Lindau
|
Han er begravet på
Hjermitslev kirkegård - var københavner og kom til byen efter
krigen. Han boede på et lille tagkammer på Hotellet og ernærede
sig ved at cyklede rundt i blegblå kedeldragt med cykelklemmer og
reparerede symaskiner, SINGER, var navner på mange af maskinerne -
deraf øgenavnet. Han udkomme dækkede antagelig for kost og logi på
hotellet - han havde ingen personlige kontakter i byen. Om aftenen
sad han i restaurationen i mørkt tøj og hvis skjorte og læste
avis. Efter en del år var han pludselig død. Det fortaltes, at der
ved hans bisættelse - foruden værtsparret fra Hotellet - deltog et
par tilrejsende frihedskæmpere fra København - de hædrede den afdøde
ved at bære frihedskæmpernes armbind. Han kunne være en mand med
en stor historie og et mere heroisk øgenavn end Sing-sing.
|
Skovtrøllen
|
Skovtrolden
|
En mand, der boede i et
hus i P. Diges skov. Han kørte rundt og hentede køkkenaffald hos
folk.
|
Skræ’r Jerrik
|
Skrædder Erik
|
Skrædder Erik boede
”vesten for banen” i huset på Blæshøjvej 32, hvor
drittelmager Niels Haugaard senere boede.
|
Slog-Ajs
|
Slog Anders
|
Anders Larsen boede i
”Bette Amerika”. Navnet havde vist den nedsættende betydning,
at betegne manden som en ”slog” -
|
Sme-Ejler
|
Smed Ejler
|
Ejler Mortensen var smed
|
Sme-Karl
|
Smed Karl
|
Karl Larsen var smed
|
Strikkekonenes Ge’org
|
Strikkekonens Georg.
|
Strikkekonen boede i det
lille hus - Blæshøjvej 55 - lige før Søren Poulsens gård.
|
Sy-Tea
|
Syerske Thea
|
Thea Larsen var syerske
|
Tossi-Kaj
|
Tosse-Kaj
|
Kaj - efternavn ukendt -
var fra Ingstrup, men i 1950’erne karl på gården i Alstrup hos
enken Marie Pi’sen (Pedersen). Han var ikke spor tosset, men han
kunne snakke baglæns - bakke snavvendt - og derfor fik han øgenavnet.
Han havde en bror, der hed Tage - så når han fortalte om broderen
og ham, blev Kaj og Tage til ”Taj og Kaje” . Og når han
fortalte om Maie Pi’sen, som han var karl hos, blev det til
”Parie Misen”.
|
Trommel Alfer
|
Tromle Alfred
|
Han var gift med
Christiane og boede i huset - Blæshøjvej
53 - vesten for strikkekonens hus. De havde børnene Rosa,
Grete og Elin og vist også et par drenge. Alfred kørte vejtromlen,
når der skulle asfalteres. Parret kom ikke oprindeligt fra egnen,
men var vist fra Aså i Østvendsyssel. - Dette oplyst af Karen
Pedersen, Kås.
|
Tryn’kunen
|
Trynekonen
|
Christiane Nielsen f.
1840 i Vrensted. Hun var fattiglem og boede i fattighuset i Alstrup.
|
Wust-Pi Chresten
|
Oste P. Christian
|
Boede i nogle år i det røde
hus efter Lunden - Assenbækvej 41 (nu nyt hus på stedet). P. Chr.
kørte rundt på cykel og solgte ost. fra en kurv med låg på..
Dette oplyst af Karen Pedersen, Kås.
|