Nedenstående er fortalt til N. J. den 13. maj 1980. -N. J. er ikke nærmere navngivet. Samtalen er - naturligvis ikke indholdsmæssigt - men formmæssigt redigeret af Lisbet Thorendahl.

 Otto Andersen Bak er født i Vester Hjermitslev. Hjemmet var ejendommen på adressen Blæshøjvej 24. Hans far var Peder Andersen Bak, der igen havde overtaget ejendommen efter sin far, Jens Pedersen Bak. I familien er der viden om, at slægten rækker endnu længere tilbage i sognet. På sitet Blæshøjvej 24, er der et billede af den gamle nu for længst nedlagte gård, Bakkegaarden, lige syd for mejeriet, hvor familienavnet Bak menes at stamme fra.

Larsses (Lars Bak, Blæshøjvej 24) der vester, det er mit hjem, der er vi født alle sammen. Der var 10 tønder land til ejendommen. Tre derhjemme og syv nede ved Vestenbæks (ejendom på Hedevejen ved Assenbæk) imellem de to huse, så der skulle vi i engene nogle ture.

Jeg har gået i Hjermitslev skole, og været i Hjermitslev det meste af min tid. Halvandet år har jeg været på Fyn som tjenestekarl, ellers har jeg været her omkring og tjent på forskellige gårde. Efter jeg havde været på Fyn kom jeg i tjenesten. Det var godt nok kun to måneder, jeg var inde. Vi var så dygtige, vi behøvede ikke at lære så længe - ha ha. Jeg var på session i Svendborg og skulle have ligget i Odense ved infanteriet, men så sagde de godt nok ”kalveknæet, nå, det er sgu ikke mere, end vi kan bruge ham”. Jeg troede, at jeg var fri, men så blev jeg overflyttet til Landstormen[1], og der havde vi kun to måneder, så det var nemt at komme over den militærtjeneste.

Efter jeg kom ud af tjenesten, har jeg været her. Jeg blev gift, lige straks efter jeg blev 22 år gammel. Jeg arbejdede på Hjermitslev mejeri, da det blev bygget om i 1930. Det var den gamle murermester Anton Christensen, jeg arbejdede for. Han havde også bygget boghandlerhuset, hvor han selv boede. Han var broder til smed Valdemar (Valdemar Christensen, Assenbækvej 9). Vi havde 60 øre i timen, og det gav 36 kr. om ugen. Det var en god ugeløn. Det var sgu efter tariffen, vi fik løn der. Når vi handlede dengang, fik vi en ordentlig kurvfuld varer med hjem for en femmer. Det er ikke som nu, hvor man helst skal have en hundredekroneseddel frem for at få en lille smule i kurven hjem.

Ved byggeriet på mejeriet var jeg den sommer. Så blev det noget skidt med arbejde der i 1931, det var sådan noget gøgl, der var ikke noget arbejde at få. Så gik man til gårdene. Om vinteren var man ude og hjælpe til med at tærske og tjente 2 kr. om dagen, og så fik man da føden. Men så i 1932 kom grundforbedringen, og så kom vi til at dræne. Det var godt arbejde, og så kom der penge til huse. Vi lavede dræningsarbejde vidt omkring dengang. Vi arbejdede en del i Vedsted. På Læsø arbejdede vi i to somre. Det var igennem Hedeselskabet. Drænmester Buje (Blæshøjvej 14) og en fra Vejby gik sammen om det arbejde. Vi var nok 20 mand, der boede på vandrehjemmet og arbejdede der i en måneds tid lige efter høst. Det var et arbejde, der var noget ved, men det var skidt at være hjemmefra så længe i de unge år. Det var under krigen, vi var der, så det var skønt at komme hjem igen. Jeg har arbejdet for Buje det meste af min tid, når han har haft noget. Der var meget dræningsarbejde i de år. Jeg arbejdede hos ham, til han blev gammel og gik til. Så kom jeg til NOVEJFA i nogle år, - noget skulle man jo bestille. Vi lavede alle grøfterne og lagde rør ned til varmeværket. Det var et temmelig stort arbejde. Jeg har også været med til at lægge rør til Hjermitslev Vandværk, men det er mange år siden, det blev lavet - 30 år, tror jeg. Nu er det allerede 18-19 år siden Varmeværket blev lavet. Tiden render stærkt.

Nu på mine gamle dage går jeg og dasker og laver lidt, når der er noget. Jeg var også i sin tid formand for fagforeningen i et eller to år. Og så har jeg i et års tid haft kontrolpladsen i fagforeningen. Niels (Niels Nørgaard Nielsen, Blæshøjvej 41) og Chr. Lassen (Chr. Larsen, Blæshøjvej 76) kom til at mundhugges, og så blev pladsen ledig. Niels ville ikke have den det år, men så året efter kom han tilbage, men ellers har jeg undgået så vidt muligt at have med det at gøre, for det har man ikke noget ud af. Ind i mellem har jeg også gravet tørv - mest til mig selv, og måske også enkelte gange til andre, men det var der ikke meget ved. I det arbejde var Morten Andersen (MA havde en ejendom på Langbak i Alstrup) mere med, han har gravet mange tørv. Havde han ikke andet, gik han oppe ved P. Dige (gdr. Drustrupvej 33, Torpet, Saltum sogn), og så passede konen, Anna, det derhjemme. Det var et godt sted oppe ved P. Dige. Havde de ikke alt for travlt, så fik P. Dige fat i en mand mere, og så satte de sig ind og spillede kort. Det gjorde ikke nogen forskel i deres dagløn hos P. Dige.

Jeg kom i fagforeningen i 1931. I starten fik vi 12 kr. ugentlig i understøttelse. Først da vi havde været med i tre år, røg understøttelsen op på 18 kr. Vi fik føden, det skulle jo gå. Vi har levet et meget roligt liv her. Vi flyttede ind i huset (Assenbækvej 55) i pinsen 1935. Da var det færdigt til at flytte ind i, det vil sige maleren gik her, og Svend Marklund (kreaturhandler Chr. Marklunds søn) gik her. Han var i lære hos tømrer Nielsen (Alstrupvej 15). Svend Marklund er tømrermester i Frederikshavn nu. Det var et hus, jeg selv byggede. Det kostede 5.200 kr. med et kurstab på 600 kr. - det var det, det kostede. Håndværkerne fik 1800 kr. hver - tømreren og mureren, og så skulle jeg selv købe støbegodset. Det kostede 500 kr. for tre kakkelovne, en grubekedel og et komfur. Hvad det ville kunne koste i dag, er ikke nemt at sige. Jeg har snakket om 250.000 kr. Men så siger de, ”du er da tosset, det skal du sgu snakke stille om”. Det er ikke nemt at følge med tiderne!

Vi var mellem 30-60 medlemmer i fagforeningen, inden vi kom under Pandrup. Jeg tænker nok, at der i begyndelsen var 30, og så kom vi op på 60, inden vi kom ind under Pandrup. Hvor mange, der er nu, ved jeg ikke.

Hjermitslev har forandret sig meget, siden jeg var dreng. Dengang var mit hjem (Blæshøjvej 24) nabo til ”dæ owe bager” (bager Anton Nielsen, Blæshøjvej 2). Jeg kan huske, da hotellet blev bygget i 1914. Jeg kan også huske, at vognmand Poul Jensen (kogekone Anna Poulsens afdøde mand, bopæl Alstrupvej 11) kørte med heste i begyndelsen. Han var meget stærk, men det var ingenting i forhold til hans bror, Jens. Jens Poulsen, ja, de hed begge to både Jensen og Poulsen. Jens havde engang Jens Hammer fra Bette Amerika med ude at tage en stenkiste[2] op. De døjede med den, men det endte med, at Jens Poulsen fik den op. ”Ja, kan du gøre det, så kan jeg også,” sagde Jens Hammer. Så puffede Jens Poulsen stenen ned igen. Jens Hammer sprang ned på den, men han kunne ikke. Så sagde Jens Poulsen: ”Gå lige til side”, og så tog han stenkisten op igen. Det var et slemt nederlag for Jens Hammer.

Jeg husker også vejmand Jens Nielsen. Han boede der, hvor Jens Andreasen (Blæshøjvej 5) nu bor. Han havde barbersalon, havde Jens Nielsen. Jeg kan huske engang, vi drenge sloges i sne, og der gik en snebold ind gennem ruden til salonen. Thomas Boelt søn af gdr. Johan Boelt, Alstrup var med, og det var ham, der gik ind til Jens Nielsen og sagde det. Så blev det nok ordnet mellem Jens Nielsen og Thomas’ forældre.

Jeg tjente som høverdreng sammen med vejmandens Marie (senere gift med gdr. Lars Poulsen, Alstrup) hos Anders Dam (gdr. Dammen, Ingstrupvej 44). Når Marie og de andre piger malkede, så sang de hele tiden. Marie sang den her:

Lad andre kun synge, om alt hvad der er stort,

                                            jeg synger om de små, det har nu ingen gjort.

                                            Jeg synge vil nu lige, så længe som jeg kan,

lyksalig er den pige, som får en lille mand.

o. s. v.

Det har jeg tit drillet hende med siden, Jeg har sagt til hende, når hun kom med sin høje ægtemand. ”Der har du ikke været heldig!”