Om nedenstående tekst.
Den originale tekst - se nedenfor - er skrevet med gotiske bogstaver. Fremmedord og navne er typisk skrevet med latinske bogstaver. Dette fremhæves ved kursiv skrift i transskriberingen.
Teksten er fra 1698. Der var ikke på dette tidspunkt nogen fastlagt retskrivning. Ordvalg og dermed stavemåde er præget af dialekten i lokalområdet. Om ord er skrevet med store eller små begyndelsesbogstaver er tilsyneladende en tilfældighed, ligesom de samme ord igennem teksten ofte er stavet forskelligt. I transskriberingen er forsøgt at oversætte bogstav for bogstav. De ord, hvor transskriberingen er usikker, er underlagt med gul farve.

Retssagen drejer sig om, at ridefogeden på Birkelse stamhus - på sit høje herskabs vegne - sagsøger fæstebønderne for restancer vedrørende betaling af brokorn. Det var nemlig sådan, at enhver gård/fæstegård med hest og vogn skulle betale en årlig afgift i korn til vedligeholdelse af broerne, Aaby bro og Lindholm bro. Det var også en form for broafgift, idet bønderne skulle over disse to broer, når de for sig selv eller for herremanden skulle til Aalborg med landbrugsvarer.
Her sidst i 1600-tallet er det svært at få økonomien til at hænge sammen, så de nævnte broer kan blive forsvarligt vedligeholdt. Dette skyldes, at der op igennem 1600-tallet er blevet færre gårde, der bidrager med brokorn. Årsagen hertil er, at mange gårde - omkring 80 i hele Hvetbo herred - står øde og forladte. Århundredets krige og som følge heraf fremmede troppers hærgen har jaget mange familier fra hus og hjem. Hertil kommer den kraftige sandflugt, der har lagt mange gårde og hele sogne øde. Disse ulykker har medført, at antallet af gårde i drift er gået kraftigt med. Det fremgår endvidere, at der på mange gårde "var to herrer", hvilket vil sige, at der på gårdene boede to familier. For Kjettrup sogn er nævnt, at der i 1698 var 12 gårde, der lå øde på grund af sandflugt. Som det kan forstås, var der op igennem 1600-tallet, blevet for få til at betale vedligeholdelsen af broerne, der nu var i forfald. Som konsekvens heraf var der i 1882 kommet en ny forordning, der satte et nyt mål for den årlige brokornsafgift, nemlig målet en Aaboeshep (skæppe), der var lig med 1½ Vendelboeshep, der var det gamle mål. Bønderne havde i nogle år har ydet brokorn efter dette nye mål, men da det gik op for dem, at opkræverne af brokornet fejlagtigt havde opkrævet 1½ Aaboeshep i stedet for 1½ Vendelboeshep nægtede de at betale forhøjelserne og var i 1897 kun villige til at betale efter det oprindelige, gamle Vendelboemål, hvorfor restancen opstår.
Det er i sagsfremstillingen uklart om bøndernes repræsentanter plæderer for, at forhøjelsen fra 1882 skal bortfalde eller om det kun drejer sig om det ovennævnte fejlagtige mål, og hvorvidt der er kongelig bevilling til dette. Det anføres fra bøndernes side, at hvis det ikke er tilfældet, bør bønderne frikendes for betaling af merafgiften og fortsat betale det gamle årlige mål i brokorn - en Vendelboeshep - som de har betalt "fra Arrilds Tid". 

Hvordan disse gamle sager afgøres i retten er ofte svært at finde ud af, men det ser ud til, at bønderne dømmes til for 1897 at betale en Aaboeshep, der er lig med 1½ Vendelboeshep, som forordningen fra 1882 tilsagde og herudover betale sagens omkostninger. Det fremgår ikke, at de bliver kompenseret  for det fejlagtige mål./lt

Mat. fra Birkelse godsarkiv - G120 - Emnemæssigt ordnede retssager 1666-1812 - 2 pakker 15-16.

Transskriberet af LT.

RETSSAG OM BROEKORNS-AFGIFT
HVETBO HERREDSTING. 1698

Brokorn: Hs. 140 – N. 20 – 1698

Anders Madsen sidtz Haff-

tig udi Bierdsted, Herrits foget foer Hvet-

boe og Kier Herrider, Giør vitterligt at Aar efter Guds

Biurd = 1698. Fredagen dend = 1 Aprilly paa Huet-

boe Kier Herrit Ting for Retten fremkom Welfornehme

Christen Jürgensen Riidefoged til Birekelse, som paa

sit høiedle Herskab Hl^de Capitain Christopher Scheells [1]

vegne producerede udi Retten it Thingsvidne her aff

Huetboe Kier Herrits Tings Rett udsted den 2 Marty sidst af-

vigtt, hvor med hand beviiste, ved Kaldsmænd louglig

til den 11 Marty nest efter, her til thinged at have ladet

indstefne eftershefen gotfolk udi adshillige Sogner i Huet-

boe Herritt, for dom at lide, anlangende de sædvanlige

afgift broekorn til Aabye broe: nemblig én hver aff

efternefnte personer søges for én Aaboesheppe biug till

Aabye broe, som de med Resterer for Aar = 1697

Huetboe Herrit: Alstrup Sogn og Bye. Christen Pedersen,

Christen Christensen, Christen Simensen, Clemed  Blok,  Ollof An-

dersen, Boelskiftet, Kield Pedersen,  Jens Jensen, Jens

Simmensen, Hiermedslef Sogn og bye. Christen Sim-

mensen, Jens Bruus, Christen Ydsens Enke, Lars Bunde,

Jens Knudsen, Povl Andersen, Christen Laursen, Mickell

Thøgersen, Laurs Laursen, Clemmed Christensen, Niels Ander-

sen, Peder Laursen, Jesper Ydsen, Laurs Pedersen, Christen

Jørgensen, Mads Pedersen, Niels Andersen, Simen Laursen,

Christen Bendsen, Laurs Christensen, Knud Jensen, Niels

Christensen, Peder Pedersen, Anders Pedersen, Laurs Jensen,

Powl Christensen, Niels Glarmester.

Ingstrup Sogn[2] –Thrudslef – (her er i skriftet nævnt 8 mænds navne/lt)

 Brødslef – (her er i skriftet nævnt 18 mænds navne/lt)

Saltum Sogn, Synder Saltum Bye – (her er i skriftet nævnt 28 mænds navne/lt)

Nør Saltum - (her er i skriftet nævnt 16 mænds navne/lt)              

Hun Sogn - (her er i skriftet nævnt 9 mænds navne/lt)

Jedsmark Sogn: Hvorup - (her er i skriftet nævnt 25 mænds navne/lt)

Lille Pandrup - (her er i skriftet nævnt 39 mænds navne/lt)

Kaas Bye – (her er i skriftet nævnt 16 mænds navne/lt)

Her nest referered Christen Jürgensen sig til Thing bogen

Ce Dato 11 Marty, thil  huilken thid alle forskrefne

Resterende gotfolk indstefned vare som for er meltt

til dombs, hvor da udi Thing bogen findes indførtt:

Mickel Jensen af Birckelse, da for Retten at vere møtt

og foregaf at saasom be^m  Christen Jürgensen for medelst

Herskabeds Affaires ej da kunde møde, at sende dom over

de Resterende udi Huetboeherrit for broekorn til Aabye-

broe, som til den tid der fore vare indstefnit, tilmed

S^r Peder Knudsen og Endeel andre berober sig paa att

fore bedre opliusning udi Sagen. Saa begierede Mic-

kel Jensen at denne Sag maatte ogstaa ud 24 Dagen.

Efter huilken begiering Sagen da blef opsat udi trej Uger

hvilken opsettelse til i Dag er Endret =

Endnu henførde Christen Jürgensen sig til for om rørtte

Thingsvidne, som han  forhen hafde Producerit her af

Thinget udsteed forⁿ  4 Marty hvor udi efter fore

gaaende og til alle ved kommende lovlig gifven kald

og varsell med vidre der udi Indført, Findes  blant an-

det saaledis. Saa fremkom her for Retten Niels

Laursen  i  Fristrup, og ved Eed og  opragte finger wandtt

at siden det nye Maals  Indrettelse og brug, hafver  hand

Aarlig af hver Mand som hafuer heste og vogne udi Jedsmark,

 Hun, Saltum, Alstrup, Hiermedslef og Ingstrup Sogne

indtil A^o  1697  paa højedle Sal: Hl. Etats Raad Otto Scheels

vegne oppebaaret og nødt til Abye Broe én Aaabosheppe

biug, og paa Sal. Hl. Assessor Thøger Lassens og hans Arfuin-

gers vegne til Linfholms broe én half Aaboeshep biug; Søfren

Mogensen paa Hl. Regimentskrivers vegne tilspurdte

vidnet, om ded iche var ham beviist at samme Maall

var af bønderne  for om meldte tid yt som en villighed, og

iche af Arrilds tid verit nogen Rettighed?  Hvor til Niels

Laursen suarede, at siden ded nye Maals indrettelse hafde

hand oppebaaret for ommeldte Korn som en Rettighed.

Endnu blef Niels Laursen tilspurt, hvor mange byer eller

Bønderhuuse ungefehr var blefven øede siden Broekornet

blef først af hannem anamed; Hvortil vidnet svarede

at der var nu ungefer = 80 øede som har gifvet brokorn

tilforn, og ej nu gifuer, formedelst ded er Øde, og ded

fordi saa at der var mange stæder som tilforn boede heri

mænd paa, og nu iche én , saa og mange stæder øede aff

Sandee; og yder meere vandt at Aabye Broe var stoer

og vanskelig at holde ved lige, saa velsom Lindholms broe.

Søfren Mogensen tilspurtte widnet, om det var hammen

iche bevist at i stæde for de berørte øede stæder vil Mange

stæds nu findes tvende Hersher udi et gaard, hvor tilforn

iche har vaaren uden én? Hvortil Niels Laursen svarede

og stiød sig til den forrige svar, angaaende hvor mange

der er blefued øede.  Laurs Jensen af Fristrup

wandt ved lige sorren Eed, at hand hafde fuldt med forⁿ

Niels Laursen, og oppebaaret Broekorn af Aabye og Lind-

holms broer halt eller 1 Hel Aar, og i alle maader var det

troligt lige saaledis som forⁿ Niels Laursen foromvonden

hafver, og følgende samme Vidne.      Dernest fremstod

Søfren Christensen i Boerup, wandt ved lige soeren Eed alt

forⁿ Niels Laursen og Laurs Jensen hafde oppebaaret

Broekorn af hannem af begge forskrefne Broer siden hand

kom til Boerup ungefehr udi sex Aar med ded nye Maall

og vidste vell at der var noget øede over aldt Herridet

Mens hvor megit til visse at sige var hannem ubeviist. 

Det viiste ej andet end det shulle vere en 

Rettighed saa at gifve Broe Korn, Laurs Chri-

stensen af Ingstrup, vandt ved lige Soeren Eed, at for^n:

Niels Laursen og Laurs Jensen hafde oppebaaret Bro Korn

af begge forⁿ Broer med ded nye Maal, af Hannem

siden det blef brugeligt. Mens om det var nogen Villighed

eller Rettighed vidste hand iche. Saasom  een Aaboeshep biug

af Aaby broe og en half skeppe af Lindholms broe,

og ded at vare gifuen af hver Mand som hafde Heste

og Vogne, og ingen hafde endten Slegt eller thrued

hannem til at gifve ded ud, Mens om det var rett

vidste hand iche, og vidste vel at Aabye og Lindholms

broer var vel holdt ved lige;  Endnu  Fremstoed

Niels Pedersen af Alstrup og Niels Christensen ibm.

som ved Eed og opragte finger vandt, dennem ligesaale-

dis at vere  vitterligt som for^n: Laurs Christensen af Ing-

strup for om  vonden herfuer, at i alle ord og Raad føl-

ged samme Vidne, og ydermere wandt, at de widste well

der var noged øede udi Herrided, mens hvor megit vidste

de ikke. Disligeste fremstod Christen Nielsen aff

SynderSaltum, og ved Eed efter Loven wandt, at saalenge

for^n:  Niels Laursen og Laurs Jensen hafde krefuit hannem

for Broe Korn, hafde hand betalt dennem  med ded nye

Maall, og vidste vel at der alt over Huetboeherritt

hafde verit udgifuen Broe Korn til Aaby og Lindholms

Broer med ded nye Maall siden ded blef brugeligt

saasom een Aaboeshep biug af Aabye Broe og en half

Aaboeshep af Lindholms Broe. Saa mange af dem som

hand hafde seet yt Broe Korn, og ingen hafde endten

Locket eller Truet hannem til at yde  broe korn, mens

om det var Rettighed vidste hand ej. Dog vidste vell

at ded var ret og brugeligt, at der gafuist broekorn

til begge broerne, Men hvad Målet var angaaende

vidste hand icke, Vidste og vel at begge for^n:  Broer 

Var vel holdt ved lige, og de vare besværlige Broer att

holde ved lige, vidste og at der var noget øede adshillige

steder i Huetboeherrit, som har givet brokorn tilforn;

Jens Christensen af Alstrup ved lige soren Eed vandt, han-

nem Ligeleedis at vere vitterligt som for^n:  Christen Nielsen

for om vonden hafver, og i alle Maade følgende samme vidne i

Simmen  Søfrensen af Ingstrup vandt ved Eed efter Loven

at hand haver udgifvet Brokorn til Aaby og Lindholms

broer med ded nye Maal siden det blef brugeligt, nembli

én Aaboeshep biug til Aabybroe og én half Aaboeshep till

Lindholms broe, og iche hand hafde anked der paa, ej heller

hafde hørt nogen klager der paa førend udi dette Aar

ogsaa vit som han hafde hørt, da hafte ded saaledis verit

yt til begge broerne over alt i Herridet, og vidste vel

at der paa en = 29 Aars Tid var blefuen øde udi Kiet-

trup og Borup thi alle tolf kiørendis bønder som til

forn gafue broekorn, og hafde vel hørt sige at der

andensteds var blefuen øede udi Herridet; men kunde

Specialviis iche for clare hvor mange de Wahr;

Vidste vel at Aaby og Lindholms broer vare vell holdt

ved lige, og at de vare besuerlige at vedlige holde, og

de ere U-lige bedre holt ved magt nu endsom tilforn

i gammell thid;        Søfren Laursen i Hune vant ved

lige soeren Eed efter Loven, at hannem var beviist, att

der var oppebaaret Broekorn  Til Aabye og Lindholms

broer med ded nye Maal hos hannem  siden ded blef bru-

geligt, nembli én Aaboeshep biug til Aabybroe og én

half Aaboeshep til Lindholms broe, og hand ded U=ancked

hafde udgifuet, hafde ej heller hørdt nogen hafde kla-

ged der paa førend udi dette Aar, og saa vit som hand

hafde hørt, da hafde det saaledis verit yt udi Herridett

til begge broerne, og vidste vel at der var noget øede

adskillige stæder udi Herridet,  Mens kunde iche ved

nafn det for Clare,     Søfren Mogensen paa Hl^de Regi-

mentskrifvers Vegne  tilspurde Søfren Laursen om  

Hand og Laurs Nielsen i Hune, dend thid de vare tien-

ner til Welbd[3], Frue Kirstine Bech, icke da nogle gange

oppebar Brokornet af Aabybroe, hvor høyt da Summen

oppebørsell  til Sum kunde bedrage? Hvor til Søfren

Laursen svarede, at da de ytte broe kornert til Aal

borg Slott, ydte hand af Aabybroe paa Slotted = 10 pund

Biug, mens hvor meget der blef oppebaaren udi Her-

ridet vidste hand iche, Saasom der var Mænd tilsaatt

som oppebar Kornet udi Herriderne og giorde hannem

saa Maal paa = 20 td^r af Aabybroe, at ydermeere

vandt Søfren Laursen, at Christen Svendsen i Blegraf

giorde hannem Maal paa = 8½ td^e. Peder Tyboe i Sal-

tum giorde hannem Maal paa 7½ td^e der af Sognett

Ollof i Myrtve ytte hannem 5 td^r af Alstrup og Hier-

medslef Sogner, og Thøger i Westergaard i Brødslef ytte

hannem = 5 td^r  af Ingstrup Sogn, og af Hun Sogn fik

hand = 4 td^r, hvilket korn Søren Laursen da  ytte og

Levertte til Fruen paa Wraa som da var hans hosbunde

Mens om forⁿ: Mænd udi Sognerne oppebar meere end

hand fik som tilforn ermeldt, vidste hand iche,  og

ydermeere vandt, at hand vidste vel at Aabye og

Lindholms broer vare vel holdt ved lige, og bedre ved

magt nu end som tilforn i gammell thid.

Thomas Christensen af Hune, ved lige soren Eed vantt

hannem lige saaledis vere bevist  som forⁿ: Søfren

Laursen  for om vornden hafuer, og i alle maade følgede

samme Vidne, undtagen hand iche vidste af hvad be-

skaffenhed Broekornet blef yt til Aalborg slot og til

Fruen paa Wraa, som Søfren Laursen forhen har for-

klaret, mens ellers i alle andre Maader følgede Søf-

ren Laursens vidne,     Laurs Nielsen i Hune

ved lige soren Eed vant, at han i alle maader var

vitterligt lige saaledis som Søfren Laursen forom vorde

hafver, undtagen hand iche vidste af hvad beskaffenhed  

Brokornet af Aabybroe blef yt til Aalborg Slott eller

til Fruen paa Wraa, som Søfren Laursen har for klarett

mens ellers i andre maade følgende Søfren Laursens Vidne.

Anders Laursen af Hvaregaard ved Eed efter Loven vantt

at hannem var vitterligt at siden ded nye Maal blef

brugeligt, hafde hand leverit broekorn til Aabye broe

og Lindholms broer med samme Maall nembli én Aaboe

shep til Abye broe og én half shep til Lindholms Broe

og ellers i alle maader følgende Søfren Laursens Vidne

undtagen hand iche vidste af hvad beskaffenhed brokornet

af Aabye broe blef yt til Aalborg Slot eller til Fruen paa

Wraa, som Søfren Laursen hafver for clarett;

Laurs Pedersen af Brødslef ved Eed efter Loven vantt

hannem lige saaledis at være vitterligt, som Simmen

Søfrensen i Joenstrup forhen hafuer om vonden, og

i alle ord og maade følgende samme vidne, og yde meere

vant at brokornet af Brødslef bye var yt udi hans

Huus, dend tid ded gl. Maal var brugeligt da med

samme Maall og siden ded nye Maall kom op hafuer

Broe kornet verit tagen der med; Med vidre

samme thingsvidnes Indhold, I dag leest og paashreven;

Hvor efter Christen Jürgensen nu satte udi Retten, at

som det fornehmis at sager angaaende broe kornet

af Aabyebroe er til i dag opsat til doms, vil hand

for moede at Kongl. May^ts. Herrits foged observerer

at det opleeste Thingsvidne udsteed af Hvetboe Kierherrits-

ting = 2 Marty sidst afvigt: 1: at vidnerne hafver

Vondet at Broekornet til Aabyebroe sædvanlig siden

det nye Maals paabud, hafuer der med verit yt og

annammet af en hver i Hvetboeherrid som hafver

Heste og Vogen Én Aaboeshep Buig, og det Uimodsigelig:

2: at Abyebroe er en meget stor og vanskelig

broe at holde vedlige, som nu af de opsetsige kand

sees, hvorleedis vandløb og Is haver tilrend og

rujnerit dend, om end shiønt ded sees af tingsvidne  

Dend har verit ulige beder holt ved magt end i forige

tider, 3: at der findes i Herridet ungefer = 80 steder

hvor af der hafuer verit gifuet broekorn i forige thid

som nu er øede,  og indted i saa Maader at faae ;

Saa vilde nu Dommeren af disse Poster Considerere, att

ded er billigt baade for Broens storhed og store vanshelighed

saa og for dend anseelig afgang paa Broe Kornet, att

der ydes i stæden for én Vendelboeshep Biug af en hver

vedkommend én Aaboeshep biug. Som Christen Jürgensen

vil formeene de Søgnede vorder til kiendt at yde eller

betalle efter Capituls Taxt for afvigte aar 97 Med

Processens om kostninger inden femten dage, veder Nam

af deris Boe og Gods hvor det findes, og begierede

der paa Dommerens kiendelse;      Her imod mød-

te Hl^de  Regimentskrifver Marcus Ulsøe at paa Fylten

bøndernis vegne, refererede sig til forhen her i Retten

af hans fuldmegtig giordte Protestation formeenende

at den Kongl: allernadigste Forordning om nye Maall

og vægt af Dommeren vorder tilbørlig Considererit, som

klarlig udviister hvad ded nye Maal efter proportion

skal vere efter forrige, som vel kand tenkes har veritt

efter gl. Maall, huor vel indted er fornommen at vere

Producerit  her i Retten huad det vere shall, andet endsom

foregifues at for én Vendelboeshep i steden én Aaboeshep

skulle betalles af Aabybroe, huis ellers foregifves

om huis bønderne siden nye Maals opkomst der efter

skulle hafve betaltt lige skeppe for sheppe, da om nogen

saadant har givet mod deris Hosbonds eller forsvars

tilladelse endten af en villighed eller u=videnhed, shall

det vel iche kunde strelse sig paa saa faa aars Thid

at blifue til en rettighed, uden Sær Kongl: aller

nadigst Dispensation, og vedkommer iche bønderne

vidre endten om Broernis storlighed, vedligeholdelse

eller det foregifvende Øed goedsis[4] afgang i Summen

for modende bønderne efter anførdte omstendigheder.

For denne tiltalt befries, ald den stund de iche vegrer

dennem udi at gifve huist billigt og efter forⁿ  Nye

maall eragtes og begiered Dommerens kiendelse;

Endnu møtte Peder Knudsen forpagter paa Biørn Kier, og

produceret ved Retten it skriftlig Indleg af følgende ind-

hold. Kongl. May^ts  Herridsfoget S^r Anders Madsen

Såsom min principals Hl^de Etatsraad Bentzons thiennere

udi Huetboeherrit, til i dag til Doms er indstefnet. For

Broe korn af Abye og Lindholms Broer for afvigte Aar 97:

Da som Birkelse og Rydslets Ejere, som til samme broekorn

skal være berettiget, siden A^o  1682 da det nye Maall og

kom, hafuer taget af Bønderne udi Herridet den tredje dell

meere til Broe korn endsom de tilforn af Arrilds tid haver

gifvet, nemblig at de af huer i stæden for 1½ Vendelboe

skep biug, som kunde  vare een Aaboeskp biug med nye Maall

hafver taget 1½ sheppe biug med nye maall, og det saaledis

Aarligen Continuerede siden det nye maall opkom, og

bønderne dennem det ej har torde negted, af frygt for

Salig Hl^de: Etatsraad Skeels da hafvende Myndighed, Indtill

afvigte Aar 96: da det end ogsaa med Woldsom tvang

hafuer verit søgtt, og bønderne da ved Hl^de  Etatsraad

Bentzens frem komst her til Biørn Kier, sig beklagede for

hannem, at dennem afpræsist den tredje deell meere

til Broe korn af bemelte Broer, endsom de tilforn af Arrilds

tid hafde gifuet før det nye Maall opkom,hvor paa

Etatsraad Benson suarede dem, at de iche der efter

shulle yde meere Broekorn endsom de tilforn før det nye

maall opkom hafde gifuett, af hver bollig, som kunde

blifue én Aaboeshep biug i stæden for 1½ Vendelboshp biug

før de med Kongl: benading beviiste sig at vere berette-

get til samme forhøyelse paa bemelte Broekorn, og

samme thid anbefallede hand mig, at om hans tiener

med Løn og ret blef søgt for samme forhøyelse paa Broe-

kornet, at jeg da der imoed shulde protestere, at de

turde at beviiste med Kongl: benading at vere berettigede

thill samme forhøyelse, og huis de det iche beviiste, da

at sette i Rette at de burde at vere fri der for, og

betalt saasom de tilforn af Arrilds tid haver givet till

Brokorn, Alt saa for meener jeg paa min principals

vegne, at de som bem^te Broe korn lader søge, pligtig er

og bør her for Retten at fremviise Kongl: benading

derpaa, at de til bem^te = forhøjelse er berettiget, og

huis iche, da for meenis at Bønderne derfor blifuer

fri kiendt, og alleeniste at betalle paa de sædvanlig stæ-

der én Aaboeskep biug i stæden for 1½ Vendelboskp biug

Aarligen, og ellers min principal Sig fri forbeholden

at hafve, huis tiltalle hand kand hafue til de vedkom-

mende for det som de hans Tiennere i saa maade

haver afpræset, uden nogen Kongl: benading, eller anden

Loulig adkomst der til, og som min Principals tiennere

forleden bietter haver Erbødet sig at betalle den sædvanlige

Broekorn, da det paa sædvanlig stæder blef søgt af de

vedkommendes Deputerede, mens de det iche da har villed

anname, mens nu dennem Øtted proces der for Søges

alt formeenis at de for procesis bekostning bør fri

at vere, og Jeg  paa min principals vegne her paa for-

varlter Rettens paa kiendelse. Med Tienistlig begiering

at dette for Retten maatte vorde Leest og paaskrefuitt

og udi Dommen indførdt, og mig siden igien till

stillet,  Actum Biørn Kier d. 1. Aprilly A^o 1698: stod

Vedr – Peder Knudsøn Eghl: Samme Indlæg I dag leest

og paaskrefueen; Huor efter Partterne Over-

aldt skiøde sig till Doms.

Med ellers fleere ord og talle Parterne

der om imellem forefaltt

Mer tiltahle, giensvar og denne Dags Lejlighed ogsom

Rettens Betientte  iche hafuer  noget vist Fundament

for sig udi Loven eller Formodningerne, eller anden Speciall  

allernadigst benadning, belangende dette omtuistede broekorn

til Aabyebroe, at kiende og dømme efter, mens bønderne aff

gl. tid haver gifuet Aarligen én shep Biug Vendelboemaal,

til Aabyebroes vedligeholdelse, og udi sidste Aaringer self

villigen givet En Aaboshep Biug, som Proprietairy=Fuld-

megtige og bønderne nu vegrer sig ved, ej at vil gifue

meere brokorn endsom af Gl. tid aarligen givet haver,

ogsom Aabybroe Uforbi Giengelig behøfver at  repareris

og forfærdiges, huor fore forshrefen bønder og Tiennere

efter sag gifuelsens formelding  tilsindes en hver at yde

og Levere saa megit som en Vendelboeshep buig udi Aabomaall

nemblig 2 2/3 Fcar[5] biug, eller penge der fore 18 sk. og her

til processens omkostninger ????[6] Fuldmegtigen Christen Jürgensen paa ?????????????? og Levere Inden 15 Dage Peder Vam og (en anden) deris Boe og Gods hvor dette findes, Dits  til Vitterlighed under voris Zignett.

Actum 
               Utsupra

 Anders Madsen Eghl

Læst paa Viborg Landsting

den 22 Martii 1699

ST[7]    78 Rdl