I et forsøg på at registrere gårde og husmandssteder, og ejere
og fæstere af disse fra 1950 og så langt tilbage i tiden, som
det har været muligt at komme, er systemet: Matrikler/ejere og brugere
opstået.
Systemet er opbygget således, at årstallene fra 1950 og tilbage i
tiden er anbragt i en lodret søjle i skemaets venstre side. I skemaets
øverste vandrette felt findes matrikelnumrene fra 1 og frem efter, samt
gård- og husnavne, hvor disse er kendte. Ved at bevæge sig fra 1950 og op igennem en given matrikelsøjle, kan man følge
matriklens forskellige ejere og brugere/fæstere tilbage i tiden.
I en fil under området "Gårde og husmandssteder" er skemaets navne på ejere og
brugere/fæstere alfabetiseret
efter fornavne, hvilket betyder, at eksempelvis slægtsforskere via navnet på en
forfader kan finde frem til på hvilken matrikel, vedkommende har boet og
tidspunktet herfor.
For overskuelighedens skyld har det været vigtigt for mig at adskille stationsbyens opståen og
udvikling, fra sognets gamle gårde og huse, der
for manges vedkommende har været beliggende samme sted langt tilbage
i tiden.
Før udskiftningen sidst i 1700-tallet var de enkelte gårdes jord
spredt i småparceller mange steder i sognet. Udskiftningen betød, at
gårdenes jord blev samlet i
større arealer fortrinsvis omkring de enkelte ejendomme. Denne reform,
der omfattede hele landet, medførte - for at få regnestykket
med den ændrede jordfordeling til at gå op - at en del af gårdene udflyttedes fra det oprindelige
landsbyfællesskab og eksempelvis til den tidligere fælles bymark.
I Vester Hjermitslev har gårde og huse i det gamle landsbysamfund
været beliggende omkring kirken og i området
øst herfor på begge sider af Hedevejen. I gamle skrifter kaldes dette område
for "Vester Hiermeslev Bye". En
af vejene omkring kirken er i Hvetbo Herreds Tingbog fra 1600-tallet
benævnt som Grandegaden.
Som følge af udskiftningen omfordeltes jorden til hjermitslevgårdene
efter ovennævnte princip, men de fleste gårde blev, hvor de var. i
området omkring kirken. I dokumenter fra Birkelse Gods, der ejede et
flertal af gårdene, fremgår det, at seks af godsets fæstegårde udflyttes og en
nedlægges.
Hjermitslev Udflytter kaldes et område på
den såkaldte Hjermitslev Mark vest for stationsbyen. Hertil udflyttedes
tre gårde, nemlig matriklerne 16, 17 og 18, Elmely, Eriksminde og kjærfamiliens
gård. En enkelt gård, Hjertholm, var udflyttet tidligere til dens
nuværende beliggenhed. . Det var
Hjertholm, der har matrikelnummer 2. Tidligere var denne gård sammen med
den nuværende Kirkensgaard, matr. 3, annexgårde/fæstegårde
under Ingstrup præsteembede og havde før udflytningen haft navnet Store
Kirkensgaard. Den var beliggende umiddelbart nord for den nuværende
Kirkensgaard. En anden gård Lykkegaard, matr. 14, er udflyttet efter udskiftningen. Den
var oprindelig beliggende ved vejkrydset i stationsbyen. I dette
område lå før stationsbyens tid nogle få gårde og huse.
Hjermitslev skole har "altid" været beliggende sydligst i
sognet, antagelig med det formål, også at skulle betjene nabosognet,
Alstrup. I denne sydlige del af sognet har der langt tilbage i tiden ligget nogle få gårde. Holmgaard,
matr. 22, er en af dem og ligeledes en af de gårde i Hjermitslev, der kan følges
langt tilbage i tiden. På gamle kort fra sidst i 1700-tallet løber
Alstrupvej på vestsiden af såvel Holmgaard som Skovbogaardene.
Hjermitslev- og alstrupgårdene har tilsyneladende fra gammel tid ligget
på en linie fra Lemmergaard i nord, over gårdene omkring kirken, forbi
gårdene i det senere stationsbyområde og til Holmgaard i syd, - og linjen
fortsætter for alstrupgårdenes vedkommende. Årsagen hertil er antagelig, at
den gode jord, jorden med den høje bonitet, ligger i et bælte vest for denne
linje.
I modsat retning øst for gårdene er kær og enge beliggende i et
faldende terræn ned mod Assenbæk og Ryå.
De ejendomme, der er beliggende helt uden for dette system er
stridegårdene og Myrtue. I gamle jordebøger tilbage fra 1600-tallet er
disse gårde altid nævnt for sig, idet de - også i
dyrkningsfællesskabets tid før udskiftningen - har haft deres jord omkring
gårdene og dermed til dels været uden for landsbyfællesskabet. Det kom der en retssag ud af i forbindelse med udskiftningen,
idet der blandt bønderne var enighed om, at den ændrede jordfordeling
var til gode for alle, og at alle derfor skulle bidrage med heste, vogne og
arbejdskraft i forbindelse med flytning og genopbygning af de
udflyttede gårde. Bønderne i Stride og Myrtue mente dog ikke, at de
skulle deltage i dette arbejde, da udskiftningen ikke kom dem ved.
De fleste gårde i Hjermitslev er på udskiftningstidspunktet
fæstegårde under stamhuset Birkelse. Stridegårdene hørte under godset
Rødslet, der var beliggende der, hvor flyvepladsen ved Aalborg nu er. I ovennævnte sag var det derfor godset Rødslet, der til
sidst gav fæsterne i Stride og Myrtue besked om i en vis udstrækning at bistå
hjermitslevbønderne med genopbygningen af de udflyttede gårde.
I perioden fra udskiftningen sidst i 1700-tallet og indtil midt i
1800-tallet køber fæstebønderne i Hjermitslev deres gårde fri af
godserne og de bliver selvejere.